Zhao Liang: Behemoth
Det handler om at slå Jorden i stykker, at nogen faktisk gør det, og filmen åbner chokerende med et præcist og flot, ja, klinisk billede af et voldsomt sår i Jordens overflade et ellers dejligt sted i verden. Nogen destruerer et vidunderligt landskab. Et skilt her i titelsekvensen bringer et citat: ”God created the beast Behemoth on the 5th day. It was the largest monster on earth…”altså den femte dag, dagen for fuglenes, fiskenes og alle havdyrs skabelse, deriblandt altså bæstet, og der står endvidere: ”… A thousand mountains yielded food for him”, altså ydede, ofrede, overgav mad til monsteret. Det er hvad der ødelægger Jorden og dens landskaber, det er hvad Zhao Liangs imponerende og skræmmende filmbillede viser. I dette inferno ligger en nøgen skikkelse sammenkrummet ved kanten af det grønne landskab som endnu ikke er ædt af maskinernes endeløse række og en stemme læser omhyggeligt og stilfærdigt lydafgrænset et digt eller et citat. Er det fra Den guddommelige komedie? Det er ikke så afgørende, det er holdningen, ærbødigheden den beherskede sorg, som er det vigtige. Jeg overværer lige nu en stor smuk elegi tage sin begyndelse.
Filmen skildrer en nomadisk kultur på en uendelig højslette dækket af græs, her vokser dyrenes foder: En smuk rytter, en hyrde til hest i filmens skønneste frihedselskende panorering, en lejr med får og geder, filthuset og så den almindelige bil, nomader af dag benytter af og til.
Men i dette billedes baggrund fyldes lastbiler med behemoths råstofudnyttelse af ufatteligt omfang. Man imponeres først af den fotografiske storhed, en dyrkelse af billedet på det store lærred, men i indholdet af en brutalitet som minder meget om Herzogs nådesløse Lessons of Darkness(1992). Men hvor hans film meget er præget af et stort personligt indtalt essay er Zhao Liangs fortællestemme en skrøbelig lyrisk citatfyldt tekst som i omhyggelig grafik anbringes i billedet som integreret litteratur. Det er i Herzogs værk de store optagelser af oliebrandene i den arabiske ørken og krigens sår i landskabet der, som modsvarer minedriftens og råstofudnyttelsen flammer til himlen og voldsomme ar i jordoverfladen her på den mongolske højslette. I en tilsvarende tragisk filmopera så at sige med billedarier i meget lange scener med tid til at se og tænke – men tænke hvad? Fortvivle?
Zao Liang går herefter i dybden med arbejdernes sikkerhedsforhold, arbejdernes boligforhold, arbejdernes private forhold. Det er langsomme, omhyggelige, tavse scener, så vand som hældes i vandfadet hjemme efter arbejdet og snavsets omfang bliver det steds drama efter maskinernes voldsomme støj det andet sted. Zao Liangs stil er udsøgt stilisering, kontrolleret æsteticering uden et sekunds overskridelse. En nøgtern optagelse af elevatorturen ned i dybet i real tid ned til minegangen og hen ad den langt langt under jorden hvad jeg nu fysisk forstår er langt nede, vil ikke uden videre glemmes. Hernede, herhenne æder bæstet Jorden.
Zao Liangs Behemoth er en fortolket myte, men fortolkningen er så enkel og evig fordi den kan rummes i én tanke, at den selv er en ny tids begrædelsens myte. I et storslået filmværk mindes jeg stilfærdigt eftertrykkeligt om de store stridende principper, ondt mod godt, grådighed mod nøjsomhed, rigdom mod fattigdom, grimhed mod skønhed. Zhao Liangs vældige billeder vil blive i min erindring længe, nok al tid, billeder af arbejdets ydmygelse og arbejderhjemmets værdighed, den unyttige nye by af tomme højhuse og steppens arkitekturskønhed, et kubeformet hus af filttæpper fremstillet af fårenes uld.
Kina, Frankrig 2015, 95 min. På CPH:DOX i dag (SKYND JER!) 16:40 og 14. november 21:30, begge visninger i Dagmar biografen, København.
SYNOPSIS
Mirrors and prisms undermine the sublime images of landscapes around a Chinese iron mine in an elegiac defense for those who work there.
Apocalyptic landscapes that at first glance look like scenes from another planet turn out to be the entrance to a gigantic iron mine stretching far into the ground. Down in the noisy and soot-black depths the raw materials are mined and subsequently driven away to a mill and melted down to cables in a heavy-industrial circuit of almost mythical proportions. Any notion of eternity, however, is punctured by the visionary filmmaker Zhao Liang, who through a subtle use of mirrors and prisms (and well-placed quotes by Dante) undermines the sublime subjects in an elegiac defence of the people who toil their way out of the mines. ‘The fruit of our suffering is borne away to build the paradise of our dreams’, in this case the deserted ghost towns of which there are several hundred in China, and which have cost hundreds of thousands of workers’ lives and the health of several millions. ‘Behemoth’ was recevied as a major work at this year’s Venice Biennale. (CPH:DOX programme)
LINKS/ LITTERATUR
http://cphdox.dk/en/programme/film/?id=3026
http://jewishencyclopedia.com/articles/9841-leviathan-and-behemoth (Omfattende om både Behemoth- og Leviathan forståelser)
http://www.nytimes.com/2011/08/14/world/asia/14filmmaker.html?_r=0 (Omfattende om instruktøren)
1 Mos.1,20-23. (Om den femte dag og skabelsen af havdyrene og fuglene). Job 40,10-28. (Om ”behemot” og ”livjatan”).
NB
Begge uhyrer er emner på CPH:DOX i år. Leviathan af Lucien Castaing-Taylor og Véréna Paravel, 2012, om havmonsteret vises i morgen og på lørdag, den 14. november se: