Erlend E. Mo: Sannhetsjegeren 2
De tre herrer på fotografiet leder efter sandheden. Vist nok på hver deres måde. Eller rettere, den nærmeste gør. Han hedder Tore Sandberg, han er privatdetektiv. Rigtig privatdetektiv. I virkeligheden. Han har fattet mistanke til en bestemt sag om to sammenhængende mord. Mener en uskyldig mand er blevet dømt. Det er en af arbejdsdagene i tiåret 1998-2008, hvor han arbejder med sagen.
Manden i midten er en pensioneret politimand, fra kriminalpolitiet, meget erfaren. Han hedder Frode Asbjørnsen. Han er efterhånden blevet ven med Sandberg, men er stadigvæk skeptisk. Stiller sig hele tiden tvivlende, men bistår ham hele vejen igennem. Hans sandhed er de opklaringer, politiet har foretaget, de domme retsvæsnet har fældet. Så han arbejder på at fjerne tvivlen.
Den bagerste mand er filminstruktøren Erlend Mo. Han er ekspert i at følge langvarige historier, han bliver bare hængende ved med sit kamera. På sin måde lige så stædigt vedholdende som de to første. Så han har arbejdet på sin film gennem en stor del af det samme tiår. Han laver dokumentarfilm. Vil på sin måde finde sandheden om denne jagt på sandheden og lade sin film skildre den.
På vores blog her anmeldte Tue Steen Müller 19. maj sidste år filmen og gav den begejstret alle seks penne. I går så vi den så i FOF-Randers mandagshøjskole og blev rystede. Vi forstod at det med sandhed ikke er så enkelt. Den døve anklagede forstod ikke ordet, måske blev det slet ikke oversat til tegnsprog. Han forstod, ja, han vidste fra sin daglige avislæsning, at der ude i de ikke-døves verden var sket to mord. Og så opfattede han det således, at dommeren ville have ham til fortælle, hvad der var sket. Det kunne han jo så gøre efter sin avisresearch, og hans fortælling blev opfattet som sand, og det blev hans skæbne. “Jamen, jeg slog ikke pigerne ihjel”, fastholdt han, men hans fortælling modsagde ham. Sandhed er en abstraktion sagde den kloge og indlevende psykolog. Den findes ikke i virkeligheden.
Erlend E. Moe: SANNHETSJEGEREN, Norge 2009, 86 min.
