Ken Burns: The War 3

I går, afsnit 11, tabte fortællingen alligevel højde? Midt i det for tropperne i felten allerværste, vinterkrigen i Ardennerne? Sad vi med hærene fast i et stykke militærhistorie, under evindelig bombelyd og skudsalver fra et lyddesign, netop så monotont som vinterdagene mod slutningen af 44 i skovenes kolde, våde mudder?

Nej, netop ikke. En sikker hånd holdt fokus på den menige kriger i helvederne, på de pårørende i almindelige boliger i sædvanlige amerikanske byer. En kompetent og dæmpet stemme førte fortællingen gennem nødvendige kronologier og topografier hen mod netop denne films overraskende, gribende nyorientering: pludselig en amerikansk krigsforbrydelse, summarisk nedskydning af krigsfanger midt i det hele. Uden ydre dramatik nøgternt, dæmpet vredt, resigneret sørgmodigt fortalt af et af de medvirkende vidner.

VIDNERNE, ja de er i denne film enestående. Ja, netop enestående i denne genres æstetikkonvention. De er castede tror jeg ud fra andet end deres faktuelle erinndring, deres udstråling og deres menneskelige egenskaber har talt med. Det betyder videre, at klippene med dem er lagt på plads efter langt flere, musikalske og emotionelle for eksempel, kriterier end selve indholdet af det, de fortæller.

Jeg tror Ken Burns selv omhyggeligt har instrueret hver enkelt under optagelserne af deres erindringer / statements (jeg har set et fotografi, hvor han intenst sidder over for en medvirkende i interview til hans Mark Twain film. Og tænker: Sådan!) Der er også noget med scenografien i disse scener, den er omhyggeligt ensartet minimal og billedet er tæt. Og så: alt i lydudtrykket er dæmpet og indtrængende.  Man lytter og lytter, og scenerne med vidnerne falder selvfølgeligt på plads i klippets hastighed og rytme. Hvor ofte slår interviewscenerne ikke en filmisk fortælling i stumper og stykker, ellers? Ikke her, der er taget hånd om det.. 

Filmens hjemmeside præsenterer så fint alle vidnerne, her de, som gjorde selve slagene med: http://www.pbs.org/thewar/the_witnesses_warfront.htm 

Ken Burns: The War 1-14, 2006. DR2. De sidste afsnit 12-14 sendes onsdag til fredag denne uge, hver dag 18:15. SE DEM!! DVD-udgave kan købes i Laserdisken og hos iMusic. Filmens hjemmeside: http://www.pbs.org/thewar/ 

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821