Michael Plejdrup: Et liv på kanten
Det hedder i afdelingens nyhedsbrev: “DR Dokumentar undersøger et bestialsk overfald på en kvinde på øen Mors. det er historien om et barskt og voldeligt liv blandt sociale nomader. Men det er også historien om et udkantsdanmark, der føler sig svigtet og hægtet af.”
Jeg studser over ordvalget. “Bestialsk”, “øen Mors” (ja, det er det da, som “øen Amager”, hvorfor nu denne pædagogik?), “sociale nomader” (ude af sociologernes rapport, uden definition bliver begrebet ubehageligt og stemplende), “udkantsdanmark” (et samlebegreb, som slører mere end det præciserer, som gør sig fortrolig, menneskelig, det kan “føle sig”!) Sådanne ord er det dårligtst tænkelige udgangspunkt for Reimer Bo Christensens 21 Søndag, Danmark knækker. Med sådanne uhåndterlige begreber kan det da kun blive en overfladisk behandling. Men vi får se.
Plejdrups tv-program er ikke overfladisk, det har et gennemtænkt og alvorligt grundlag. og det er simpelthen håndfast, dansk brugs-tv. Netop med de tre parallelle historier, som nyhedsbrevet også nævner, voldsforbrydelsen, de fattige tilflyttere og de fastboende, hvoraf nogle føler sig svigtet af det politiske flertal i landet. Disse sidste er anført af den sympatiske og velformulerede og aldeles afbalancerede borgmester Egon Plejdrup. I sit gennemgående interview viser han om og kommenterer problemet på sin ø. Og det er bare godt tv.
Men, men. Tv-programmet vil mere end blot snakke med fornuftige folk. Det vil undersøge nogle ting. Nu først voldsforbrydelsen, en kvinde tæves i to omgange på det voldsomste og efterlades hjælpeløs på en markvej. Hun er i dag invalid og bor på plejehjem. Den undersøgelse lykkes ikke, eller rettere, den føres ikke igennem. Den lader sig nøje med indledende, automatiske svar fra deltagerne i overgrebene. Jeg er sikker på, at de er lige parat til at tale om det, men de får lov til for eksempel at forklare anden omgang af mishandlingen, den ude på markvejen, med udtrykket “blodrus”, som jo er hentet fra visse avisreportagers ordforråd. Det er ikke den ægte, folkelige forklaring, som jeg er overbevist om kunne bringes frem ved Plejdrups så åbenlyse fortrolighedsforhold til disse rigtigt gode medvirkende. Som det bestemt også skal bringes frem i netop en undersøgelse. Det bliver imidlertid i fremstillingen en tåget forestilling om særlige sociale forhold, narkotika og spiritus som årsag til volden. Så tåget som den uklare og helt overflødige filmiske rekonstruktion i vignetter, der gentages og gentages uden at give noget fra sig. Men i interviewene er vi bare så tæt på et reelt dokumentarisk indblik i selve ondskabens væsen. Så ærgerligt, at det glipper.
Michael Pleidrup: Et lv på kanten, 2010. DR 1 i aftes. Still: Egon Pleidrup, borgmesteren på Mors.
