Adam Schmedes: Edderkoppernes hus
Jeg har på én gang fået et nyt forhold til edderkopper. Det er accepterende, anerkendende, beundrende. Det skyldes Adam Schmedes nye film som endnu kan ses på DR TV:
https://www.dr.dk/tv/se/edderkoppernes-hus/-/edderkoppernes-hus
Jeg må helt bestemt anbefale den film. Se den – og din holdning til edderkopper ændres fundamentalt i løbet af den time filmen varer. Edderkopperne vinder og du beundrer dem herefter. Trods alt.
Og så beundrer du endvidere efter den oplevelse Adam Schmedes’ filmhåndværk skabt i præcision og uendelig tålmodighed. Hver særdeles teknisk vanskelig optagelse er fuldendt og der er ventet og ventet på det rette øjeblik under disse i ordets forstand enestående optagelser.
Schmedes har iscenesat de medvirkende edderkopper på den ganske særlige måde, han har udviklet gennem mange år, gennem mange produktioner. Og det er fremragende. Og det er noget ganske særligt. Og så har han iscenesat de medvirkende mennesker, en lille familie som deler titlens hus med de små dyr. Og det er i min oplevelse ikke fremragende, men jeg medgiver, at det er et uundværligt, ja, et afgørende lag. For i det lag er filmens samfundsmoralske diskussion bundet, faderen og børnene i familien bliver faktisk, ja, det er sandt, mine forbilleder i min fremtidige naturligt accepterende omgang med mine egne edderkopper! Budskabet i filmværket går (trods måske cinematografiske svagheder, som får være) faktisk rent ind hos mig, og dertil kommer, at alt i filmen er fotograferet fra edderkoppernes synsvinkel, og hvad jeg oplever dybt nede i det perspektiv er meget smukt og aldeles rystende.
Danmark 2017, 58 min. Filmkommentarens vurdering: 5/6. Distribution: DR TV.
NATURFILMVÆRK
Jeg har kendt til Adam Schmedes filmarbejde gennem mange år og er altid fornøjet ved at se hans film, for jeg elsker naturfilm og hans film er de bedste naturfilm jeg kender. Jeg har her på bloggen tidligere skrevet om to af hans film, Kamæleonernes strand og Ishavets kæmpe:
”… Og ud over den sjældne komplette kamæleonbiografi skal man se Adam Schmedes egensindige naturfilmstil forankret i en urystelig opfattelse: de må ikke være som BBC’s naturfilm, de skal være underholdende, de skal være tydelige i deres moralske udgangspunkt og ærlige over for de barske sandheder om naturens orden og denne ordens udsathed. Dette tydeliggøres i en story-line efter bogen og en speak, som får hver anden til at krumme tæer. Publikum deles i to grupper. Men det filmiske greb er konsekvent og valgt med vilje og åbne øjne. Så det er take it, or leave it.” Læs det hele her:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/1612/
”… Jeg gik skeptisk til Adam Schmedes’ film, Ishavets kæmpe, for jeg vidste jo, at der ville være så meget, jeg ikke kunne lide, fordi jeg forstyrres af dyr med individualitet, med navne, som tillægges personlige stedord i speaken, og jeg forstyrres af rekonstruktion og pludselige spillefilmgreb, forstyrres, ja, generes direkte af omklamring, moralisering og mangel på tvivl. Og så gik det altså alligevel sådan, at filmen voksede og voksede for mine øjne, og jeg gik imponeret fra filmen, tænkte hvilken indsats og var fyldt af sorg. Denne overmåde hensynsløshed mod dette dyr havde jeg i virkeligheden ikke kendt til. Og det var jo meningen, at jeg skulle have det at vide, forstå det og sørge. Det er Adam Schmedes hensigt med sin film. Det er også på den måde et selvfølgeligt mesterværk og derfor også netop så æstetisk provokerende, for det er et værk af en stærk og egensindig mester, som kun vil det han vil.” Læs det hele her:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2592/
Adam Schmedes sendte mig en kommentar til anmeldelsen af Ishavets kæmpe, en kommentar jeg blev meget glad for:
”… en meget vanskelig filmopgave, Danmarks hidtil største satsning på naturfilmområdet. En pioneropgave, idet Grønlandshvalen var nærmest umulig at filme (BBC opgav) og samtidig et koncept med historiske rekonstruktioner til søs i det arktiske.
Efter den præstation, som fik rekordstor seermodtagelse på omkring 900.000 på DR1, en god lancering og nogen presseomtale forblev filmintelligentsiaen tavs. Ingen omtale i EKKO eller andetsteds og ingen finaleplads i Robert sammenhæng for nylig.
Genren naturfilm, og det skønt jeg har skubbet kraftigt til genreopfattelsen, er åbenbart ikke noget den intellektuelle del af filmkritikken, eller filmkritikken i det hele taget, vil beskæftige sig med.
I mine fordomsfulde øjeblikke havde jeg lyst til at karakterisere disse filmkritikere enten som begrænsede af faglige vanemæssige barrierer og interesser; det er ikke film, det er fakta og vi kender intet til natur, altså en manifesteret dovenskab overfor at beskæftige sig med det universelt naturvidenskabelige indhold og dertil knyttede filmiske debat.” Læs det hele her:
http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/2596/
http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/99629.aspx?id=99629 (DFI om en anden del af edderkoppe filmværket)