Festivals: CPH:DOX

… and the still young documentary festival in Copenhagen announces some audience attractions for its coming festival, November 6-15: We are now in the final stages of programming for CPH:DOX 2009, and we will regularly be announcing selected titles and revealing what else is in store in November here on the website. This year marks the 40th anniversary of the liberalisation of visual pornography in Denmark as the first place in the world. One of this year’s special series will focus on the most popular documentary genre of them all and will highlight what sex on film also is. Amongst other titles, we will screen the brand new Swedish feminist film project ‘DIRTY DIARIES’ by Mia Engberg, which provokes more than mere reflection.

There is also plenty political provocation in the political section of the programme, which is as strong as ever. We look forward to showing audiences the adaptation of Naomi Klein’s revealing bestseller ‘THE SHOCK DOCTRINE’, which she has headed in collaboration with Michael Winterbottom and Matt Whitecross. We also welcome the the fearless activist duo The Yes Men and their newest film ‘THE YES MEN FIX THE WORLD’ (photo). (See filmkommentaren.dk).

In a videocracy the image rules. In Italy all images are owned by one man. The succesful and surreal media revolution of Silvio Berlusconi is the subject of ‘VIDEOCRACY’, which has been selected for the year’s DOX:AWARD competition. Politics and plastic boobs are part of a systematised symbiosis in the country, where Silvio Berlusconi has recently appointed one of his former TV bimbos Minister for Equality.

Director Erik Gandini of the Swedish film collective ATMO grew up in Italy himself and zaps from the hopeful karate-singer over the powerful TV agent with Mussolini on his phone to the ultra cynical pimp of the paparazzi, who blackmails celebrities with his photos. ‘VIDEOCRACY’ has been one of the most talked about films in the international film festivals in Venice and Toronto this autumn, and it is a frightening diagnosis of the state of democracy in a country, where the dream om fame has seduced all common sense, and where power and entertainment are two sides of the same complex matter.

http://www.cphdox.dk

Dola Bonfils: K-notatet

Tim Sloth Jørgensen er den gennemgående uheldige helt i tv´s fortsatte reportagefilm fra forsvarskommandoen. Jeg følger den med stigende spænding og voksende forfærdelse. Den mand er altså vores anfører i krigen, vi er havnet i, hvis vi altså er et vi, en samlet nation i dette. Jeg tøver lidt.

Hans forgænger i embedet, Jesper Helsø, var en noget anden type helt. Han havde hovedrollen i Dola Bonfils grundige skildring af ham, hans nærmeste folk og begivenhederne under pressede situationer på samme location. Helsø spiller rollen barsk og morsom. Med autoritet og udstråling. Tim Jørgensen ses hele tiden som hans nærmeste medarbejder. Det var dengang. Nu sidder han med det hele i egne hænder. Måske. Måske ikke.

I Bonfils fremragende film kommer vi helt ind i de inderste rum og overværer med fryd, hvordan i andre sager, pressechefens spin fabrikeres. Det er lærerigt og muntert skildret. Men filmens komedietone holdes i stram snor og autoriteten understreges af den kyndige fortællerstemme læst kongenialt af Lasse Jensen. Jeg ser en militær ledelse, som jeg respekterer, selv om jeg ikke just er tilhænger af organisationens berettigelse.

Nu er organisationen til grin på en ganske anden måde. I det daglige tv-afsnit. Og der er ikke forsonende kompetente træk at få øje på. På den baggrund er det yderst lærerigt at finde Dola Bonfils film frem og gøre sammenlignende studier af to forsvarschefer.

Dola Bonfils: K-notatet, 2005, 90 min. Kan lånes på biblioteket (dvd) www.bibliotek.dk  og ses på www.filmstriben.dk via visse bibliotekers hjemmesider.

Karin Westerlunds andre film

Karin Westerlunds film er fortsat aktuelle for os i FOF-filmklubben efter oplevelsen med Gud, lugt og hende, som ikke bare slipper og bliver til glemsel. Vi må have fat i de tidligere kortfilm og den ene lange film. Desværre kan man kun vanskeligt komme til at se dem, de findes godt nok på biblioteket, men kun i VHS kopier. Westerlunds film fortjener nu at udkomme på dvd. Samlet. Det drejer sig ud over Gud, lugt og hende om fire titler, tre kortfilm og en lang:

Lisanak hosanak insonto sanka, 1993, få minutter, som findes i SFC-antologien, Jeg civiliserer mig om morgenen (titlen på Kirsten Hammanns bidrag). Den understreger, at med Westerlunds film er det nødvendigt med forkundskaber. Nødvendigt at kende betydningen af titlens arabiske ordsprog: ”Min tunge er min hest, og passer jeg godt på den, passer den godt på mig.” Derefter er det helt enkelt. Den korte film er reduceret til en enkelt idé, én eneste sammenstilling af billedsidens smukke heste og en telefonsamtale mellem kvinden (i Stockholm vil jeg tro) og manden (i Cairo vil jeg tro). Kan sproget betvinges, så de to kan mødes? En tanke parat til at udfolde sig, hvad den så har ventet 15 år på. Hvilken vedholdenhed!

The last stranger, 1998, 46 min. Jeg har bestilt filmen via www.bibliotek.dk og venter og vender nok tilbage med en kommentar. Jeg så den dengang for ti år siden. Nu tror jeg, den falder helt på plads. I mig, fordi den hele tiden nok har været del af et værk på vej.

If I give you my humbleness, don’t take away my pride, 1999, 14 min. Gunilla Röör og Ashraf og Abdel Baki spiller og gennemlever en stor erotisk scene ude I den ægyptiske ørken. Jeg så den dengang, glemte den ikke, overhovedet ikke! Og det gjorde de to heller ikke, vil jeg tro. I Gud, lugt og hende mødes de så igen. I den samme ørken. I en videreudvikling af det forskelligt gensidige begær og den fortsat psykologiske magtkamp, kamp for at blive forstået af den anden.   

Helgoland, 2001, 12 min. Et film-frikvarter, som slet ikke har med de andre film at gøre. Men den skal jo være med, fordi instruktøren er med og fordi vi ser netop det, hun ser, når hun tager ud til badeanstalten sommer og vinter, gennemfører ritualet, fastholder fortagendet.

Og så. På den samlede dvd-udgivelse, som jeg sådan ønsker og anbefaler, skal jo forrest være den nye film, som lige har haft dansk premiere, Gud, lugt og hende, 2008, 93 min. Nu må Zentropa i gang med at finde pengene og få den dvd-ting lavet. Det skylder de os, og det skylder de Karin Westerlunds seje træk og dybe originalitet.

Festivals: MDOX Malmö

It might interest our DANISH READERS that something very interesting for documentarians takes place on the other side of Copenhagen. Cross the bridge and you are there. This is what it is about:

MDOX (22 – 25. October) is the yearly industry meeting for the Swedish documentary scene consisting of master classes, work in progress sessions, film screenings and a pitch for Swedish broadcaster SVT. MDOX is organised by the local film fund Film i Skåne.

And this is how it is presented in Swedish: Torsdag den 22/10 startar vi M:DOX med två Work in Progress-projekt presenterade av dokumentärfilmskonsulent Tove Torbiörnsson från SFI. EDN kommer också att presentera ett seminarium kring hur man bäst samproducerar med större europeiska tv-kanaler, och Media Desk Sverige bjuder in till mingel och samtal.

Fredag den 23/10 fortsätter vi med ytterligare två Work in Progress- projekt presenterade av Tove Torbiörnsson.  Du kommer även ha möjlighet att höra producenten Arik Bernstein berätta om det dokumentära crossmediaprojektet Gaza/Sderot (ARTE), och hur man i detta projekt gick till väga både berättarmässigt och produktionsmässigt för att skapa dokumentärt innehåll för webben. Lördag den 24/10 gästas vi av den holländska regissören Coco Schrijbersom presenterar sin film “Bloody Mondays and Strawberry Pies”. Efter filmen kommer Schrijber att hålla en master class i idé- och manusutveckling där hon berättar om hur man hanterar mer abstrakta teman i en dokumentärfilm.  Under lördagen kommer det också att hållas ett klippseminarium med klipparen Jesper Osmund och regissören Fredrik Gertten, där de utifrån arbetet med “Bananas!*” (foto) samtalar om de kreativa val man ställs inför som dokumentärfilmare, och vad som skiljer dokumentärfilm från journalistik.

http://www.filmiskane.se/content/view/235

http://www.edn.dk/art.lasso?-token.skip=&na=200404&ndd=1455

Festivals: DOCLisboa

”Kill the Referee” is one of the films that are included in the ”foot doc” section of the coming DOCLisboa (October 15.25). It is new, made by Yves Hinant, a Belgian/Swiss coproduction, 75 mins. long. 7 other films are there to be enjoyed by football freaks like me – Ken Loach with ”Looking for Eric” (Cantona), but also classics like the one about the legendary Brasilian magician Garrincha, made in 1962 by Joaquim Pedro de Andrade.

As previously highlighted on this site, the Portuguese festival also has a section called ”Love Stories” with ”Long Distance Love” (photo) (Elin Jönsson and Magnues Gertten) and ”Padre Nostro” (Carlo lo Giudice), both reviewed on this site. And a huge presentation of the work of Jonas Mekas, and music documentaries, and competition programmes for international as well as Portuguese documentaries. What a feast!

www.doclisboa.org

Festivals: Jihlava

You might not know it but Jihlava is in Czech Republic and hosts an international documentary festival (October 27-November 1) with an always interesting innovative selection of films, and a huge industry programme – a pitching session East European Forum, a market East Silver, masterclasses… you name it…

 A premiere is scheduled, read this press release:

October 30, 7pm, the gala premiere of five films collectively entitled Breathless, Dominance of the Moment takes place at the Dukla as part of the Jihlava IDFF. The Czech-German project dedicated to documentary film was launched in 2007 by Zipp – Czech-German Cultural Projects, the Institute of Documentary Film and DOK Leipzig.

Two Czech and three German directors who were selected by a panel of experts based on their proposals present original takes on the subject of time. Audiences may look forward to a visual rendering of diary entries of an ordinary woman (Jan Gogola ml.) (photo); a cinematic exploration of time as a physical quantity (Karel alud); a documentary about the performance of a John Cage composition set to last 639 years (Anca Miruna Lazarescu); a portrayal of the post-industrial stasis of a region in Montana (Rainer Komers), and a depiction of the endless moment of a car accident (Marie-Catherine Theiler, Jan Peters).

http://www.dokument-festival.cz

www.docuinter.net

Festivals: IDFA Amsterdam

The biggest of them all takes place in Amsterdam (November 19-29). The programme is not yet announced, that will happen on October 15, but here is a press release that again is an evidence of the growth of the political film:

The themes of the environment and globalisation will play an important role in the festival programme at the upcoming IDFA. As in previous years, various aspects of the environment issue and globalisation will be discussed under the title Green Screen. This year, the accent will be on the exploitation of natural resources and the global food industry.

What was still a special programme at IDFA 2005, is now a recurring theme at IDFA. Each year, under the title Green Screen, documentaries are screened on all manner of aspects of the worldwide environmental issue. Last year, for example, The Age of Stupid screened at IDFA and – contrary to recent reports in the media – the film had its world première on that occasion. This year too, Green Screen documentaries of great interest have been selected, both in the competition programmes and in Reflecting Images.

A number of these Green Screen films focus on the exploitation of natural resources and pollution by large companies. In Crude, Joe Berlinger follows the court case being conducted against Texaco by 30,000 Ecuadorians, whose living environment has been destroyed by oil extraction. Oil is also the topic of Nicole Torre’s Houston We Have a Problem. The film investigates how our dependence on oil has led to the current energy crisis, and looks at clean alternatives. Another sub-theme of Green Screen is the global food industry. Colony by Ross McDonnell and Carter Gunn deals with the worrying phenomenon of Colony Collapse Disorder (CCD), whereby colonies of bees become disoriented and disappear. Food Inc. by Carter Gunn focuses on the American food industry and investigates how the food sold in supermarkets is produced. In total, some fifteen Green Screen titles will be screened.

www.idfa.nl

Karin Westerlund: Gud, lugt og hende 4

I min filmklub i FOF-Randers i aften skal vi snakke om Westerlunds film. Jeg vil forsøge mig med at sige, at den som hendes tidligere film er sat af i kunstneriske undersøgelser, frem for ønsket om at fortælle en historie. I The last Stranger, 1998 er det en undersøgelse af slægtskabet over kulturens grænser, i If I give you my Humbleness, do’nt take away my Pride, 1999 af vreden og attråen mellem kvinden og manden. Filmene er undersøgelsesresultater, rapporter i form af konstruktioner som arkitektur og skulptur. Karin Westerlund er jo også billedhugger.

I Gud, lugt og hende vil hun undersøge religionerne, hvad er de gode for? Og så vil hun undersøge lugten. Er der sammenhæng? Karin Westerlund aner det. Og hun sætter sig selv som hvid kvinde ind som filter midt mellem den europæiske kultur (Sverige, Island, Irland og – Barcelona..) og den mellemøstlige, som hun kender så godt (Ægypten), og den asiatiske (Indien), som hun har besøgt under researchen og vendte tilbage til under optagelserne. Midt mellem de religiøse systemer, mellem de flere sæt lugte og mellem de tilhørende kvindeidealer og opfattelser af det mandlige. Hvad, der filtreres fra, blev først til manuskriptet, senere til filmen.

Meget materiale forsvandt undervejs. På en tidlig optagelse ser man en mørktklædt mand, som sidder på en stol foran en mavedanserinde. Det er biskop Thomas fra den koptiske kirke. Så nær har han ikke tidligere været en kvinde. Og scenen er uden tvivl strengt forbudt i Ægypten. Måske var det vanskeligt at gøre den usynlige viden synlig i scenen.

Dens blide ironi er måske erstattet af det samme i filmens allerførste scene. En forretningsmand fra Delhi binder omhyggeligt og alvorligt og langvarigt sit vigtige, vigtige hovedtøj. Et tørklæde til en mand så kompliceret. Noget mere indviklet end selv den mest sindrige europæiske slipseknude, som i film efter film har markeret måske samme betydning.

En fortællende forfatter er med i det tidlige materiale, Mohamed Sid Ahmed, fremragende filosof og skribent i Cairo. Fast kommentator ved Al Haram Weekly. Han er vist ikke i den endelige film. Men en digter er der, og en mere. Og et stort malerisk hus i Cairo. Det rummer en skøn trappe, som bliver mønster for og skelet til den filmiske konstruktion, og det er desuden den akse, hvorom tingene decentreres. Instruktøren har udviklet sin egen defokusering. Sådan skildrer hun det usynlige, som måske er det usagte.

Karin Westerlund laver bemærkelsesværdigt anderledes dokumentarfilm. Jeg ser to af dem som forarbejder til dette projekt. I The last Stranger gennemprøves i sekvenser af krydsklip, her som parallelle tankegange, den store sammenlignende antropologi, i If I give you my Humbleness, do’nt take away my Pride, gennemprøves i den ægyptiske ørken en lang erotisk magtpsykologisk scene med to skuespillere. Jeg ser den også som eksempel på den række spillede scener, den nye film har fået lagt ind. Således blev de to hovedgreb i Gud, lugt og hende gennemprøvet.

Det er dog også en klassisk dokumentarfilm bestående af reportage og samtaler med instruerede afsnit og samlet udgør konstruktionen et muntert-alvorligt moralfilosofisk antropologisk essay.

Karin Westerlund var og er blandt de bedste bud på en mulighed for afgørende fornyelse af dokumentarfilmen, ikke så meget i kraft af de indlagte spillede scener som ved manuskriptets og forberedelsernes løfte om en original og tænksom filmisk antropologi, løfter, som er indfriet punkt for punkt efterhånden, som instruktørens afvinklede punkterne i de smukke og særprægede skudlister. Westerlund har lavet en klog film sammen med denerfarne producere, Anita Oxburgh fra Migma Film i Stockholm og Vibeke Windeløv fra Zentropa. Og sammen med Gunilla Röör, hovedkraften.

Jeg har været i det lykkelige held trin for trin at kunne følge den første del af Westerlunds arbejde med filmen. Det var opløftende og lærerigt. Filmen begyndte i skrivningens tankearbejde. Det førte til manuskripter, som satte og fortsat burde sætte en ny norm for dokumentarfilmmanuskripter. Først var det måske mere tegninger end ord. Det bestod af skitser, interviewfragmenter, fotografier, videooptagelser og rejseoptegnelser sammentrængt i et godt 40 sider stort treatment. Et treatment af betydelig kunstnerisk kvalitet. Dertil en pilot på tre minutter, som var redigeret af en række researchoptagelser i Cairo. Pilot og treatment rummede allerede en høj grad af afklaring, tegnede en tydelig begyndelse på en mulig film. Herefter fulgte en afprøvning af, om et tilsvarende materiale på disse kunstneriske konditioner kunne opspores i Indien, Island og Irland.

Karin Westerlund har altså arbejdet på den måde, at hun har samlet på scener, som hun måske, måske ikke kunne bruge i filmen. Afprøvningen af det meget store filmprojekt er foregået ved disse researchrejser. Som for de efterfølgende locations vedkommende har afsat et materiale svarende til Cairomaterialet.

Det endelige manuskript er nok det smukkeste og klogeste, jeg har nogensinde har læst. Det er en målrettet udvikling og udbygning i sin endelige udformning. Alt materiale, jeg undervejs fik kendskab til, er brugt på den ene eller anden måde, ingen af de oprindelige positioner er forladt. Alle bebudede afsnit er skrevet ind i et overbevisende forløb. Og nu flere år efter er det så alt sammen optaget, klippet og færdiggjort til en forbavsende film, som altså hele vejen kunne forudses, så den ikke burde overraske.

Fotografiet er fra sidste optagedag. Fra location i Ægypten, ved sfinxen. Den gennemgående medvirkende Gunilla Röör og instruktøren sammen. Det er skuespilleren forrest til venstre. I filmen store scene 2 slås det eftertrykkeligt fast, at instruktøren, som jo også er billedhugger, og skuespilleren, som er billedhugger i scenen, er én og samme kvinde. I denne scene 2 er det manden, det går ud over. Han er europæer. I andre scener hyldes han. Oftest i de fremmede, intense og dybere kulturer. Der er han smukkest..  

DOKLeipzig Competition

Jetzt online, it says on the site of the DOKLeipzig festival that goes from the 26.10-1.11, and it is an overwhelmingly rich programme that the classic festival offers its local audience and many visitors. Read all about it, site adress below.

For this blog writer it is wonderful to see that the programmers of the festival, situated in the East of Europe, precisely has a strong look to the East and thus presents a handful of films from filmmakers from this part of the world, where – I know that I repeat myself – the originality and creativity are still alive and kicking. ”East Beats West”.

Among the films are these that you can read about on this site: August 17 (Aleksander Gutman), Altzaney (Nino Orjonikidze und Vano Arsenishvili), Cooking History (Peter Kerekes, ), The Living Room of the Nation (Jukka Kärkkäinen) (photo),

And with big expectations I look forward to seeing the new films by international documentary stars like Peter Mettler (Petropolis) and Pirjo Honkasalo (Ito – Diary of an Urban Priest) and Pawel Lozinski (Chemo).

Below some words about two other sections of the festival programme. There is much more going on – Joris Ivens retro, masterclass with Niels Pagh Andersen, 1989-thematic retro and much more.

http://www.dok-leipzig.de/v2/cms/de/home/index.html

DOKLeipzig Talent Competition

The festival introduced years ago the Generation DOK competition for young talents and it deserves credit for that. It is often there you find the innovative and original, and it brings a freshness to the festival and attracts a young audience.

Around 20 films are listed on the site and – confession time – only two of them have been written about on this site: ”Body Parts” (photo) by Maria Kravchenko and ”Side by Side” by Christian Sønderby Jepsen, very different films, one with a strong expressionistic language, the other in a low-key, tableau-like cinematographic language.

http://www.dok-leipzig.de/v2/cms/de/home/index.html