Nu kommer så filmen fra Kofoeds Skole igen i tv. Denne gang tidligere på aftenen. På mandag aften, tyve minutter i ti. Og vi kan glæde os, den er så sjov på den alvorlige måde. Lattermilde Ulla Boye laver jo leende film. Også om tunge emner. Fulde af trods alt humør behandler hendes film alvorlige sager og konstruerer verdener, hvor udveje og lyssyn overalt er til stede som konkret iagttaget realitet – og den vamle sentimentalitet og organiserede bedreviden helt ukendte størrelser.

“Ludvig og lidenskaben” fra 1999 er om en enlig mand og hans gennemorganiserede dagligdag, “To må man være” fra 2001 var en folkelig succes på tv vistnok uden lige blandt dokumentarfilm. Det er en række ti minutters film med par som har været gift i mere end et par årtier og stadig er forelskede. Og fulde af mild latter. “Reverie”, 2002 er korte sansninger i en græsk landsby, et forelsket smil med kant af smerte og “Dage med Kathrine”, 2003 er en hjerteknuser af en biografi over en kvinde, som sandelig ikke har haft det let, ikke har det let, det forstår man i hendes overdådighed af begavet og selvironisk fortællekunst, som Ulla Boye har lokket ud af hende. Ja, så det forstås gennem tårer og – ved latter..

På Odense festivalen i august år kunne man så se kronen på værket, instruktørens nye film, “Kun med hjertet kan man rigtigt se”. Den havde vi ventet længe på. Og den var værd at vente på. Og den fik sin festivalpris. Den kan vist alt det Ulla Boye kan. Og det er en del. Selvfølgelig åbner den i en set scene, set så tydeligt med hjertet, netop som Saint-Exupérys tamgjorte ræv i titlens citat pointerer over for den lille prins. Øjet alene ville ikke se det, Boye og fotografen Jørgen Johansson ser til os. Det væsentlige er usynligt for øjet, tilføjer jo ræven. Og scenen er så også lyttet af de tre klippere, den er balanceret, den er lang og alt muligt andet. Den er en lattermild dialog mellem hende og ham i kantinen på Kofoeds Skole. Og det fortsætter bare. Det er en vidunderlig film, en ægte dokumentarisk komedie. Glæd jer!

Ulla Boye: “Kun med hjertet kan man rigtigt se”, 2008. Kamera: Jørgen Johansson, klip: Mette Esmark, Stig Bilde og Janus Billeskov Jansen, produktion: Koncern http://www.koncern.dk/ Sendtes på DR2 10. september 23:00. Distribueres på Filmstriben http://www.filmstriben.dk/  og kan altså igen ses på DR2 på mandag, 12. januar 21:40. Foto: Ulla Boye ved lanceringen af “Dage med Kathrine”.

Jeg lukkede op for programmet/dokumentaren/filmen, fordi Mads Baastrup har lavet den. Jeg respekterer Baastrup meget, en alvorlig, højt begavet og dygtig tv-mand, som vist altid koncentrerer sig om tv-arbejdets indhold frem for den formodede smag hos seerne. Og jeg fortryder ikke, det er gedigen tv, han her har lavet. En Victor Borge biografi (ikke et “portræt”) i klassisk tv-dokumentar stil. Omhyggeligt forberedt og gennemført i stor ro, med fornem værdighed, uden udpegede pointer og understregninger, i min øjenhøjde. Den er simpelthen behagelig at se. Udholdelig hele vejen igennem. Og sådan står den Victor Borge an, er den sammenfattende tv-biografi, han fortjener. Dertil er den naturligvis masser af steder meget,meget morsom, det har i og for sig ikke med dokumentaren at gøre. Det sørger Victor Borge for! New York Times anmelderen havde ret: når man oplevede ham, må man have tænkt: dette er verdens morsomste mand. Lige i øjeblikket.

Alt dette skyldes Mads Baastrups fagligt kompetente forståelse af materialet. Man mærker han kender den historie og dens nuancer, ikke kun fra researcharbejdet, men fra sit eget levede liv, personligt faktisk. Men Baastrup sætter sig ikke ud over materialet og den i forvejen etablerede forståelse af den berømte entertainer, gør det ikke til sit. Hvad jeg sådan havde håbet. Tilrettelæggeren forbliver skjult bag sit fags konvention. I den forstand er den besynderlige genrebetegnelse med dens statslige spændetrøjefornemmelse “DR-dokumentar” meget passende: en udadlelig voice over, ingen filmiske forsøg med at lade billed følge billed og tale for sig selv, hver scene er en illustration af det tekstlige grundlag, af den litterære tanke. Billeddækning i ordets forstand.

Men, men der rystes ikke på hånden. Interviewene samles klogt, så der udvikles en vigtig dobbelthed, som fjerner dokumentaren fra den officielle fyrsteskildring. Verdens morsomste mand er også historien om fars karriere frem for alt. Det kommer til mere og mere at handle om prisen og afsavnene. Bitterheden strejfes, omgås ikke. Og så kommer det første Tine Harden fotografi. Borges på den jødiske kirkegård. Den ydmyge hat. Der kommer flere og flere billeder fra arbejdet med fotobogen. En ganske anden stil, en helt ny lille film tegner sig. En personlig lyrisk tone, en nøgen ærlighed – som Baastrup giver plads til. Og det er godt.  

Foto: Borge signerer Tine Hardens bog.

Danmark 2008, 52 min. DR1 i aftes kl. 20

http://www.dr.dk/Kultur/Kulturguiden/temaer/victor_borge/borge