Signe Markvard: Asger
Den lille ufuldendte skitse af en udsat tilstand skildret i en bevidst valgt kunstnerisk form er mere et anslag end det er et forløb eller en udvikling. Manden Asger taler om sig selv og den verden af fotografisk iagttagelse og fastholdelse, seksuel erkendelse og valg inde i en mulig psykose, som han siger er diagnosticeret som udefineret skizofreni. Fortællingen består af beskrivelse af en særegen sindstilstand, af erindring og af tanker og ideer om ved billeder og musik at nå det dækkende udtryk, ordet og sætningerne ikke magter. I konsekvens af dette er monologen akkompagneret af Trentemøllers musik og Signe Markvards filmfotografi. Musikalske og billedlige landskaber, som loyalt lægger sig blidt og forstående omkring mandens sarte, let skræmte betroelser og spinkle filosofi. Et enkelt sted manipuleres monologens lyd med en ekko- eller forsinkelseseffekt, som søger at være eller illustrere den drømmeagtige tilstand af uvirkelighed, som talen skildrer.
For mig understreges netop derved, at Asger ikke har ret, hans sprog skildrer faktisk allerede dækkende det, lyddesignet søger at nå eller illustrere. Hans monolog er gribende forståelig i sig selv, men den klæder og fortolker nydelsesfuldt Trentemøllers musik og Markvards billeder i en kammermusikalsk sats, som ikke fuldendes endsige efterfølges af yderligere satsers videre forløb og konklusion. Vi efterlades svævende i et menneskes sørgmodige resignation.
Men det er opløftende, at filmen har kunnet laves, at sådant kan blive til i et samarbejde mellem en medvirkende og en kunstner, som både kan og gør det hele selv: instruerer, interviewer, fotograferer, klipper og færdigproducerer samt via vimeo distribuerer en helstøbt dokumentarfilm. Nu er den også tilgængelig på filmstriben.dk efter den på filmfestivalen i Odense sidste år modtog publikumsprisen.
Signe Markvard: Asger, Danmark 2010, 10 min. Instruktion, kamera, klip og alt andet: Signe Markvard, musik: Trentemøller. Distribution: vimeo og filmstriben.dk
