Solo – Filmen om Jon
Set på European Film College i forbindelse med DFI Branchetræf for danske dokumentarister.
Der skal ikke stå meget om denne, velkendte danske dokumentarfilm af Kasper Torsting. Den er god, fordi dens hovedperson er så generøst åben i sin beskrivelse af den nedtur, som han oplever fra at have været Jon Popstar, ham fra TV, pigernes helt, til at være en sanger, som ryger ind i skandaler, møder voldsomme aggressioner, når han tager rundt for at fortsætte en karriere, som hænger i laser. Sympatien er helt på hans side i en film, hvor instruktøren har filmet over en lang periode, har sin hovedpersons tillid og har skruet historien sammen så interessen holdes intakt det meste af tiden. Jon giver sig selv, han er velformuleret og hensynsløst ærlig i beskrivelsen af “kampen for at blive elsket”.
2007, 77 mins.