Werner Herzog: Ned i afgrunden
Anmeldelserne forlanger simpelthen, at man finder frem til en biograf, hvor filmen vises:
EN MEDMENNESKELIG NYSGERRIGHED
”Til at begynde med virker Herzogs anti-form næsten demonstrativt umoderne. Men efterhånden som flere talende ansigter afleverer deres vidnesbyrd, efterhånden som filmens tema bliver belyst, giver formen mening…”
”Werner Herzog har tydeligvis opbygget en form for tillid og forståelse med de mennesker, han taler med i ‘Ned i afgrunden’. Måske fornemmer hans interviewofre en medmenneskelig nysgerrighed i stedet for en journalistisk professionalisme hos Herzog. I hvert fald sker der noget forbavsende, da præsten Richard Lopez lige har fortalt om det græs, de køer og de egern, der fylder hver af hans dage med glæde. ‘Kan du fortælle om de egern?’ spørger Herzog, og som tilskuer sidder man og tænker på hvad dælen det er for at bizart spørgsmål, men knap er præsten færdig med at beskrive de frejdige gnavere før han sammenligner dem med de mænd, han be’r den sidste bøn for – og så bryder han ud i tårer. Var det Herzogs sjette sans, der slog til?” (Per Juul Carlsen)
HVER FILM SOM KAMMERMUSIK
“Herzog er (ved siden af en fortsat, men svækket række spillefilm, red.)… blevet en myreflittig dokumentarist, der i essayistisk form undersøger alle mulige emner, som optager ham: renæssancemusik, alternativ luftfart, buddhistisk fordybelse, menneskers overlevelse på udsatte steder, idealisters store selvbedrag og lejlighedsvise sejre. Herzog anbringer sig selv i billedet, interviewer, kommenterer, reflekterer og strukturerer hver film som kammermusik.”
”Into the Abyss bærer undertitlen ’A Tale of Death, A Tale of Life’. Sagen er dødsstraf, og Herzog gør emnet konkret ved at analysere en amerikansk forbrydelse i alle faser af forløbet. Tonefaldet er langtfra lidenskabeligt. Filmen er en disciplineret øvelse i at anskueliggøre et problem, så tilskueren selv kan tage stilling, men må være gjort af forstokket stof for ikke at reagere på dét, som Herzog har vist ham.” (Bo Green Jensen)
I DET MILDESTE TONELEJE
”Med sin læspende tyske accent lyder Herzog som en parodi på Djævlens advokat, men faktisk er han en beundringsværdig interviewer, der stiller alle de rigtige, fordomsfri og svære spørgsmål til en række hårdt prøvede mennesker. Hans instinkt for at trykke på skjulte knapper i det mildeste toneleje er forbløffende. Det sker med spørgsmål, som kvalificerer undersøgelsen, snarere end de søger kontante svar. Herzog gør, hvad han altid gør: vælger et blødt punkt og graver sig ind i menneskelivets verden. Hvad han finder dernede i små og store afgrunde, er hvad han viser frem. Så må vi selv blive klogere. Hvis vi da synes, dét er en pointe.” (Kim Skotte)
Werner Herzog: Ned i afgrunden (Into the Abyss), USA, Storbritannien og Tyskland 2011. 106 min. Fotografi: Peter Zeitlinger. Dansk distribution DOXBIO www.doxbio.dk Litt.: Per Juul Carlsen, Filmland 4.4.2012, Bo Green Jensen, Weekendavisen 4.4.2012, Kim Skotte, Politiken 4.4.2012.
Filmen havde premiere i aftes ved en enkelt samtidig visning i 50 biografer. Og fra i dag kan den ses i Café-Biografen i Odense og i Grand i København.
