DFI Branchetræf 2007
Klaus Hansen, Producenterne, har allerede (se under “The Devil came on Horseback”, bemærkninger) givet udtryk for sin oplevelse af filmprogrammet på årets branchetræf for danske dokumentarister på den vidunderlige European Film College i Ebeltoft. Et indholdsmæssigt deprimerende program, rædsel efter rædsel blev kastet os i hovedet. Gode film, de fleste af dem, og et program som havde den linie, at de er film til et bredt publikum, at de har engelsk som det talte sprog og er helt bevidste om deres genres udtryksmidler.
Et par gamle venner blandt deltagerne kom til mig i en pause og spurgte: Er det sådan dokumentarfilm ser ud i dag. Mit svar var, ja det er sådan m a n g e dokumentarfilm ser ud i dag. De har noget på hjerte, de er budskabsfilm, de har en bred appel og formen er valgt så budskabet kommer klart igennem.
Årets film var alle sammen engelsksprogede og de fleste var fra USA. Mit svar kunne også have været, at sådan ser de fleste af de gode amerikanske dokumentarfilm ud i dag.
Når det er sagt, skal det også siges, at det IKKE er derfra det nyskabende i genren kommer. Du bliver taget ved hånden, du overraskes ikke af en ny fortælleform eller en overraskende pointe eller vinkel. Jeg mener jo stadig, som Kim Skotte nævnte i sin indledning, at det sære og nye og overraskende ofte kommer fra det østlige Europa, fra russerne, fra polakkerne, fra bulgarerne, fra litauerne, fra tjekkerne.
Det kunne jo være at det var tid til non-Englsh speaking dokumentarer næste år.
