Ada Bligaard Søby: De nøgne fra Skt. Petersborg

Titlen siger Skt. Petersborg, så jeg er forberedt. Tavse, højtidelige kadetter i legetøjsuniformer fra fortiden på en fornem plads. Floden, jeg fornemmer, må være Neva. De er alvorlige, tager det alvorligt. Det er én scene. Der står et barn  let ophøjet i et dagligt rum og fremsiger et digt. Et gammeldags digt med versefødder og rim og en tilværelsesforståelse, skulle jeg tro, milevidt fra barnets.  Det er en anden scene. Og i et sted i mig selv forstår jeg spontant noget ordløst om patosens væsen.

Og netop det må være filmens indhold og anliggende. Denne nøgne alvor. Denne fremmedartede vilje til den store gestus, som jeg til min forbavselse genfinder hos mig selv, efterhånden som scene, omhyggeligt overvejet mærker jeg, føjes til scene i en juxtapositions strategi som hos Marker og Godard. Mere end en forælling af billeder er det en udfordring af billeder. På filmselskabets hjemmeside beskriver Ada Bligaard Søby i en lille elegant tekst sine overvejelser i et fuldkomment manifest over den tavst forsigtige og antydede antropologi, hun udfolder i filmen, ja, i alle sine film. Mere end en forklaring og fortolkning læser jeg teksten som instruktørens egen forbavsede opdagelse af sin russiske film.

Scene efter scene stilles i kø i disciplineret række og forbindes kontrapunktisk med interview- og dialogmateriale, dokumentariske beretninger i løsreven fastholdelse. Det er meningsfuldt i en ganske anden narration end den normale danske tradition; og det er befriende, så befriende. Og glædeligt. Ada Bligaard Søby er efter udflugten med de klagende kor vendt tilbage til sin helt egen metode og tilbage til den overraskende ligefremhed i American Losers, til den udvidende billedskønhed og kontrollerede smerte i Black Heart og til brevvægtens milligrams balancekunst i Meet me in Berlin.

De nøgne fra Skt. Petersborg er på kun 23 minutter. De mærkes som en vidunderlig begyndelse til en meget lang og rig film. Mere, mere mumler jeg ved slutteksternes opdukken. Det er en meget sjælden oplevelse.

Ada Bligaard Søby: The Naked of Saint Petersburg (De nøgne fra Skt. Petersborg), Denmark 2010, 23 min. Synopsis:” It is winter in Saint Petersburg and the streets of the former capital are teeming. Half naked sunbathers stand in the snow; fledgeling dancers watched by throngs of teens are an explosion of underground fashion; a therapist who cannot afford an office sees clients in his car; immigrant street cleaners wander estates in orange vests, hoping they won’t be mistaken for terrorists. Saint Petersburg makes do with what it has.” (DVD-cover text) Script: Ada Bligaard Søby, camera: Max Efros og Ada Bligaard Søby, editing: Nanna Frank Møller, sound design: Roar Skau Olsen, producer: Lise Saxtrup, company & sales: Klassefilm www.klassefilm.dk  Filmografi, Ada Bligaard Søby: Rome, NY (2004), American Losers (2006), Meet Me in Berlin (2007), She’s Lost Control (2008), Black Heart (2008), Complaints Choir (2009).

Share your love
Allan Berg Nielsen
Allan Berg Nielsen

Allan Berg Nielsen started the first documentary cinema in Randers, Denmark way back in the 1970’es. He did so at the museum, where he was employed. He got the (16mm) films from the collection of the National Film Board of Denmark (Statens Filmcentral). He organised a film festival in his home city, became a member of the Board of Directors of the Film Board, started to write about films in diverse magazines, were a juror at several festivals and wrote television critiques in the local newspaper. From 1998-2003 Allan Berg was documentary film consultant (commissioning editor) at The Danish Film Institute, a continuation of the Film Board. Since then free lance consultant in documentary matters.

abn@filmkommentaren.dk

Articles: 821