Bang & Sundstrøm: Angrebet på Shellhuset

Først tænker du, jamen det har vi jo hørt om igen og igen. Så begynder du at se filmen, som er fortalt i et klassisk dokumentarisk sprog, som du kender ud og ind fra historiske film: sort/hvid arkivmateriale, interviews med implicerede og eksperter, en kommentar som tager dig igennem historien. Musik der dramatiserer og giver energi til scenerne. Traditionelt, jo men du bliver alligevel hængende fordi filmen fortæller sin historie ordentligt indenfor de valgte rammer og fordi den alligevel ikke er som de andre.

Den har nemlig en anden vinkel, den bringer nye oplysninger, først og fremmest via en fin ældre herre, som sad i det første af de fly, som fløj ind over Danmark den 21. Marts 1945 for at bombe Shellhuset og dermed Gestapos hovedkvarter og arkiverne med oplysninger om den danske modstandsbevægelse.

Edward Sismore er navnet på den ”lead navigator”, som de to instruktører Simon Bang og Martin Sundstrøm fik interviewet før hans død i 2012. Sismore binder historien sammen om og har sine bud på det spørgsmål, som stilles i filmen som tekst på skærmen: Triumf eller Tragedie? Et ubesvarligt spørgsmål – 115 civile døde under angrebet, deriblandt 86 børn fra Den Franske Skole på Frederiksberg Allé, plus soldater fra begge sider, RAF-folk og tyskere der befandt sig i Shell-huset – men han reflekterer over, hvad der skete og husker at forældrene til de dræbte børn udtrykte ”understanding”, da han kom tilbage efter befrielsen for sammen med andre RAF- folk at lægge en krans. Hvordan kunne de dog ”understand” at deres børn var blevet dræbt?

En frygtelig misforståelse var det, at skolen blev ramt. Det har vi hørt om og læst om og set arkivstof om utallige gange, men jeg mindes ikke at have fået den beretning, som ”Angrebet på Shellhuset” bringer, hvor angrebet analyseres øjeblik for øjeblik, ikke som et helteepos men med oplysninger om et fly der ramte en lysmast i frygteligt uvejr, det måtte nødlande ved skolen, og et andet fly, hvor pilot og navigatør mistolkede situationen og bombede skolen. Analysen bliver bragt ganske visuelt forståeligt.

Operation Kartago hed den. Det var modstandsmanden Ole Lippmann, som bad englænderne om hjælp vel vidende at det kunne koste uskyldige menneskeliv. Angrebet lammede Gestapo for en stund, siges det i filmen, arkivet over modstandsfolk brændte ved bombardementet, en række slap ud fra deres celler (Mogens Fog var én af dem), filmen videregiver flere ganske dramatiske vidnesbyrd. Og lægger i øvrigt voldsomt ud med Dorthe Røssells fortælling om, hvordan hun som barn blev hentet ind til Shell-huset, hvor hendes far sad fanget og blev mishandlet af den berygtede Birkedal, mens hun så på. Tilsvarende slutter filmen med en overlevende nonnes ulykkelige erindring fra Den Franske Skole.

Der er lagt mange kræfter i at finde frem til de rette arkivfotos og -film, det er professionelt og effektivt fortalt, mere analyse end følelser og dog tænker man med, når den ældre navigatør taler og husker tilbage på dette stykke Danmarkshistorie, som denne anmelder hørte om igen og igen fra sine forældre, da vi boede på Frederiksberg Allé og som han associerer til næsten hver gang vor lille bil triller fra sin adresse nær ved og ned til Shell-huset for at få tanket op. 

Danmark, 50 mins, kan ses på DR K den 11.december kl. 19.05, søndag den 22. December kl. 18.30 og mandag den 23. December kl. 17.35. OG I AFTEN Kl. 20 samme sted.

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3813