Copenhagen Jewish Film Festival
… is in its second day, it’s online, it goes on until March 1st and it has an interesting programme of fiction and documentaries. The films can be streamed in Denmark, Sweden, Norway and the Faroese Islands. For that reason I might as well continue in Danish…
og starte med at prise festivalen for sit valg af film, som omfatter nye og ældre film, som det fremgår – mere ros – af den klart oplysende og fint layoutede hjemmeside med adressen https://www.cjff.dk
Det er som skrevet online det foregår, jeg har set to film, begge i fin kvalitet og ved alle film er der enten en introduktion og/eller en Q&A tilknyttet, hvor kompetente navne som Hanne Foighel (nyder hende altid i DR’s Orientering), oversætterparret Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis, overrabbiner emeritus Bent Melchior optræder ligesom der er samtaler med instruktørerne bag filmene. Jeg overværede én her til aften, hvor instruktøren Itzik Lerner talte om ”Crossings”, der først og fremmest følger unge mænd og kvinder som gennemgår den ofte hårde basis-uddannelse, som skal gøre dem til gode checkpoint-soldiers. Jeg havde nok forventet mig mere af Lerner efter hans bosætter-film fra 2015, ”God’s Messengers”.
Så var der mere bid i ”Paradise Lost” af Ibtisam Salh Mara’ana, en film fra 2003, produceret af instruktøren og producenten Duki Dror. Filmen tog mig til ”Landsbyen Fureidis (Paradis), (som) er den eneste palæstinensiske landsby ved Middelhavet, der ikke blev jævnet med jorden, da staten Israel blev oprettet i 1948. Her er instruktøren Ibtisam Salh Mara’ana født og vokset op. Fureidis er fattig, afsondret fra de øvrige arabiske israelske byer og omgivet af israelske landsbyer og kibbutzer.” Instruktøren er i billedet, taler med familie og andre borgere i landsbyen, som alle vægrer sig ved at tale om Suaad, som blev arresteret af israelerne for at ”vifte” med det palæstinensiske flag i aktioner for datidens PLO. Instruktøren opsøger Suaad, som er bosat i London og en fin og følsom dialog føres mellem de to om konservatismen og angsten for at sige israelerne imod i den lille landsby. Om at stå op imod magten. Fin film med en ægte tone.
Andre film: ”Mayor” af David Osit, anmeldt på dette site, http://www.filmkommentaren.dk/blog/blogpost/4728/, ”Ruth: Justice Ginsburg in Her Own Words” fra 2021, Ada Ushpiz (som er aktuel med filmen ”Children”, premiere i DOKLeipzig) og hendes ”Vita Activa: The Spirit of Hannah Arendt” fra 2015 – eller Margarethe von Trotta’s spillefilm ”Hannah Arendt”, eller Polanskis Dreyfuss-film, eller (!) Orson Welles ”Processen” efter Kafka. Det er et vidtspændende program. Spillefilm og dokumentarfilm.
