Daniel Roher: Navalny

Det er jo ikke fordi historien om Navalny ikke er kendt og fortalt igen og igen. På nettet, i tv-reportager og i dokumentarer. F.eks. har BBC i 2021 produceret ”Manden Putin ikke kunne dræbe”, som kan fanges på https://www.dr.dk/drtv/program/manden-putin-ikke-kunne-draebe_273354.

Det er en klassisk BBC-dokumentar, hvor arkiv veksler med interviews og hvor der gives baggrundsinfo om andre forsøgte giftmord. Og tales om myrdede oppositionspolitikere som Boris Nemtsov og journalisten Anna Politkovskaja. Og om Navalnys opvækst, politiske karriere og tvivlsomme deltagen i nationalistiske demonstrationer. Hans pro-russiske holdninger til Krim og Donbass er blevet kommenteret i stærke vendinger af ukrainere på de sociale medier.

Ikke desto mindre skal I gå ind og se ”Navalny” i de biografer, som CPH:DOX sender den ud til. Det er en docu-thriller, som festivalen skriver, formet over den skabelon, som producenten CNN bruger med en charmerende, artikuleret hovedperson i centrum, som mestrer internettet, hvor han ekvilibristisk taler direkte til seeren og i en helt fantastisk satirisk dokumentar (et scoop) fører rundt i Putins Palads ved Sortehavet. Den kan I se på YouTube.

Tilbage til Daniel Rohers dokumentar og til den sekvens, som er hele filmen værd, en perle på højde med Heynowski/Scheumann’s interview med Congo-Müller i sin tid: Navalny har med fantastisk hjælp fra Bellingcat’s Christo Grozevog journalisten Maria Pevcikh tracket, hvilke FSB-agenter, som har fløjet til Tomsk i den periode, hvor Navalny var der. Deres telefonnumrefinder de og Navalny ringer op til flere af dem, der lægger på, når han spørger dem, hvorfor aktionen gik galt. Med Navalny i centrum sidder de tre i billedet og reagerer på hvad de hører. 

Men én vil gerne tale, Konstantin Kudryavtsev, som fortæller at giften – novichok – var placeret i Navalnys underbukser og hvis ikke flyet var landet i Omsk efter 40 minutter, var aktionen sandsynligvis endt som planlagt. Med Navalnys død. 

Daniel Roher var bag kameraet i huset i den tyske landsby, da Navalnys opkald blev foretaget. Alt blev optaget og den del af de 49 minutters samtale mellem Navalny og Kudryavtsev, som er med i filmen, er helt forrygende.

Julija Navalny er med sin mand hele tiden, deres to børn er udenfor landets grænser. Hun er stærk, når hun insisterer på at ville se sin mand på hospitalet i Omsk og hun er til stede i retssalen, når hendes mand tegner hjerter til hende på glasburet, som bruges når fanger i Rusland bringes til retten. Navalny rejste hjem til Rusland, hun rejste med, gud ved om hun ikke hellere ville være blevet i den tyske landsby med grønne marker og æsler, som de giver gulerødder. 

Bulgarske Christo Grozev fra Bellingcat er den tredie hovedperson. Han er graver-journalist og har undersøgt adskillige giftmord-historier. Her er han den saglige informator og han bringer respekt for det arbejde Bellingcat udfører, lige nu i Ukraine.

Navalny sidder i fængsel nu, han har sultestrejket, han har kontakt til sit hold udenfor, de af dem der ikke er fængslet eller gået i eksil, han kommunikerer, opfordrer til demonstrationer. Hvor længe han skal sidde i fængsel, vides ikke, der tales om 20-30 år…

USA, 2022, 98 mins.  

 

 

 

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3872