Leth & Koefoed: Music for Black Pigeons
De to instruktørers tanker og motivation iflg. pressematerialet:
”Vores film udspringer af en dyb kærlighed til musik.
For Jørgens vedkommende går den tilbage til 1960’erne, hvor han som jazzskribent blandt andre fulgte Lee Konitz og skrev om ham. Han var Jørgens store helt. Kærligheden blev vakt til live igen fire årtier senere i New York i 2008, hvor Andreas inviterede Jørgen ind i Avatar studiet i New York, hvor Jakob Bro indspillede en plade med blandt andre Lee Konitz og hvor Andreas og Sune Blicher var igang med optagelserne til filmen Weightless. Det var her Jørgen og Jakob Bro mødtes for første gang og her at kimen til samarbejdet mellem os blev lagt.
Filmen bygger på venskab. Årelange venskaber, både mellem musikerne, mellem os indbyrdes og mellem musikerne og os.
Filmen er som et stykke musik. Den er improviseret frem, bygget op af forskellige stemmer, der krydser hinanden, sætter sig spor, kontraster, der mødes og skaber nye sammenhænge.
Glimt af livshistorier, venskaber, åndelige fællesskaber, der skabes og udvikler sig over tid og sted.
Filmen er blevet til i en organisk proces. Der var aldrig en plan. Den har udviklet sig organisk og forgrenet sig, har haft sit eget liv med os som katalysatorer.
Filmen er en dokumentation af en række stilskabende musikere. Flere af dem er her ikke længere. Flere af dem er aldrig blevet portrætteret før trods deres ikoniske status i musikhistorien. Filmen vil leve som et dokument for eftertiden og folk vil kunne opleve, at sådan var fx Lee Konitz. Sådan boede han og der købte han suppe. Sådan gik han og fløjtede på gaden. Sådan sad han alene i sin lejlighed og lyttede til musik, mens mørket faldt på.
Filmen er drevet af nysgerrighed. Hvordan kan man beskrive musikkens væsen? Hvordan opleves musik hos dem, der selv udøver den og lever med den? Hvor finder de inspirationen?
Filmen er et møde mellem generationer. Både foran og bagved kameraet. Hvad opstår der, når man åbner sig for en åndsfælde fra en helt anden generation? Hvad giver man til hinanden? Arven lever videre i den nye generation.
Filmen er ikke kun en film om musik, det er en film om livet, om at skabe, om at knytte venskaber, om at elske, ældes, miste og drømme.
Filmen søger en mening, men ved også at den er flygtig. Vi søger de smukke øjeblikke. Der hvor ord kommer til kort.”
Fotografi: Jørgen Leth, Andreas Kofoed og Alberto Barbera
