Lina Alabed: Ibrahim

I det kæmpeprogram som CPH:DOX præsenterer netop nu, er denne film én, som fortjener et ekstra skub frem: den skal I se, I der er interesseret i den mellemøstlige historie, i Palæstina, i forholdet mellem Arafat og Abu Nidal Organisationen, i Livet – som festivalkataloget giver den som tema – som det har formet sig for instruktøren Lina Alabed og hendes familie siden faren, den politisk aktive Ibrahim forsvandt i slutningen af firserne.

Jeg mødte Lina Alabed i Damaskus under DoxBox festivalen, der løb i fire år inden revolutionen, hun var ved at afslutte sin film ”The First Kiss”, men allerede da havde hun planlagt at ville lave en film om sin forsvundne far. Hun ville finde ud af, hvad der skete, hvorfor han forsvandt.

Den er der så nu, filmen bærer hans navn, den er personlig, den følger instruktøren på en rejse i nutiden, hvor hun møder sin mor, en søster og dennes datter, en bror og dennes søn, onkler og tanter – det er en stor familie, en desværre typisk palæstinensisk familie spredt ud i det mellemøstlige og ikke kun her. Moren bor stadig i Damaskus, Lina Alabed i Beirut, søsteren (var det) i Cairo eller Amman, broren i Tyskland osv. osv. Hvad skete der, blev faren dræbt, af sine egne i Abu Nidal organisationen, eller var han spion, var han agent for CIA… Lina Alabed spørger og spørger familiens medlemmer, i deres hjem, i deres køkkener i en stemning, som er præget af intimitet, du føler dig virkeligt ”hjemme hos”, når Alabed sidder i sofaen og spørger, hvad husker du?

Denne hjemlige atmosfære står i modsætning til, hvad der formentlig er sket: faren blev henrettet. Hvorfor?

Og Palæstina… det bedste ved det, siger broren i Tyskland er hummus og falafel, jeg tabte alt for det politiske, da Arafat og Rabin gav hinanden hånden, jeg syntes de forrådte alt, hvad min far stod for. Men hvad er dit hjemland, spørger tante Lina brorens søn: Palæstina, siger han.

Filmen slutter smukt i den palæstinensiske landsby Deir Abu Meshaad, hvor faren voksede op og hvor datteren rør ved oliventræerne.  

Libanon, 2019, 75 mins.

Premiere i Dagmar, 23.3, klokken 19.15

www.cphdox.dk

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3861