Karin Westerlunds film er fortsat aktuelle for os i FOF-filmklubben efter oplevelsen med Gud, lugt og hende, som ikke bare slipper og bliver til glemsel. Vi må have fat i de tidligere kortfilm og den ene lange film. Desværre kan man kun vanskeligt komme til at se dem, de findes godt nok på biblioteket, men kun i VHS kopier. Westerlunds film fortjener nu at udkomme på dvd. Samlet. Det drejer sig ud over Gud, lugt og hende om fire titler, tre kortfilm og en lang:
Lisanak hosanak insonto sanka, 1993, få minutter, som findes i SFC-antologien, Jeg civiliserer mig om morgenen (titlen på Kirsten Hammanns bidrag). Den understreger, at med Westerlunds film er det nødvendigt med forkundskaber. Nødvendigt at kende betydningen af titlens arabiske ordsprog: ”Min tunge er min hest, og passer jeg godt på den, passer den godt på mig.” Derefter er det helt enkelt. Den korte film er reduceret til en enkelt idé, én eneste sammenstilling af billedsidens smukke heste og en telefonsamtale mellem kvinden (i Stockholm vil jeg tro) og manden (i Cairo vil jeg tro). Kan sproget betvinges, så de to kan mødes? En tanke parat til at udfolde sig, hvad den så har ventet 15 år på. Hvilken vedholdenhed!
The last stranger, 1998, 46 min. Jeg har bestilt filmen via www.bibliotek.dk og venter og vender nok tilbage med en kommentar. Jeg så den dengang for ti år siden. Nu tror jeg, den falder helt på plads. I mig, fordi den hele tiden nok har været del af et værk på vej.
If I give you my humbleness, don’t take away my pride, 1999, 14 min. Gunilla Röör og Ashraf og Abdel Baki spiller og gennemlever en stor erotisk scene ude I den ægyptiske ørken. Jeg så den dengang, glemte den ikke, overhovedet ikke! Og det gjorde de to heller ikke, vil jeg tro. I Gud, lugt og hende mødes de så igen. I den samme ørken. I en videreudvikling af det forskelligt gensidige begær og den fortsat psykologiske magtkamp, kamp for at blive forstået af den anden.
Helgoland, 2001, 12 min. Et film-frikvarter, som slet ikke har med de andre film at gøre. Men den skal jo være med, fordi instruktøren er med og fordi vi ser netop det, hun ser, når hun tager ud til badeanstalten sommer og vinter, gennemfører ritualet, fastholder fortagendet.
Og så. På den samlede dvd-udgivelse, som jeg sådan ønsker og anbefaler, skal jo forrest være den nye film, som lige har haft dansk premiere, Gud, lugt og hende, 2008, 93 min. Nu må Zentropa i gang med at finde pengene og få den dvd-ting lavet. Det skylder de os, og det skylder de Karin Westerlunds seje træk og dybe originalitet.
