Phie Ambo: Så meget godt i vente

For én der trådte sine barnesko i SFC (Statens Filmcentral), er alt omkring Phie Ambos nye film den rene fryd. Debatten søgte vi med filmene, som blev sendt rundt til alle hjørner af Danmark – og de skulle gerne være af høj kunstnerisk kvalitet, sætte gang i tanke og mundtøj. Film skulle bruges til noget i den bedste Griersonske forstand. Og opleves på bedste Jørgen Lethske og Jon Bang Carlsenske vis. Ambos nye film er oplysning og oplevelse. En klassisk dokumentarfilm.

På et højt kunstnerisk niveau befinder ”Så meget godt i vente” sig. Jeg så filmen på stort lærred i Grand Teatret og nød fra første øjeblik Phie Ambos sans for komposition, hendes nærbilleder fra naturen, den rolige klipning og ikke mindst den fine måde, hun følger Niels Stokholm, denne karismatiske 79-årige bonde, mild og stædig fornemmer man, til stede er

han, når han forklarer, viser rundt og taler lavmælt kælent til de vidunderligt smukke røde danske malkekøer, som der nu er så få af i Danmark, fortælles det. Og konen hjælper til og er den, der virker mest påvirket af at øko-kontrollanterne hiver parret i retten, hvor de risikerer at miste tilladelsen til at holde dyr på grund af påstået ringe hygiejneforhold. Tror jeg anklagen gik på.

Ambo komponerer sine naturbilleder fremragende og er ikke bange for at være højtidelig og højstemt omkring sit emne selvom musikken – af Johann Egill Johannsson – måske får en tand for meget. Og uden at overgøre det, evner hun at skabe en stille dramatik omkring “sagen”, hvor de to er i retten og hjemme afventer rettens dom.

At jeg stadig ikke helt forstår principperne og filosofien omkring det biodynamiske, skal filmen ikke lastes for. Den gør, hvad den kan for at oplyse og man kan kun ønske held og lykke med debatterne i mere end 40 biografer landet over, sat i scene af DOXBio (link nedenfor) med sunde vine og øl og brød og… Det er en formidabel formidlingsindsats, intet mindre. Og filmen fortsætter i flere biografer efter premieren den 3. september.

Ren propaganda for Stokholms Thorshøjgaard? Ja, så absolut, instruktøren elsker stedet, filosofien og aktørerne på stedet. Men netop derfor er filmen et perfekt udgangspunkt for en diskussion om vort forhold til naturen og hvordan landbrug kan/skal/bør føres. Ærgerligt er det dog, at gårdens varer skal spises på Noma og andre dyre restauranter. De elitære sekvenser med de dygtige kokke og restaurantejere forstyrrer mit øje noget, når jeg lige har været i marken med Stokholm og har gravet kolort i kvæghorn ned i jorden. Men måske er det stadig sådan, at man kan handle ved stalddøren, som familiemedlemmer der har gået på Steiner-skole, fortalte mig, at de gjorde med deres forældre?

Til gengæld tager jeg gerne til Streetfood på Papirøen, da jeg nu ved at overskuddet går til en fond til bevarelse af Stokholms – hans egne ord – “lille kunstværk”.

Danmark, 2014, 96 mins.

http://www.doxbio.dk

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/86642.aspx?id=86642

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3870