Danish veteran documentarians Katia Forbert Petersen and Annette Mari Olsen premiered yesterday their new documentary, that has the English title ”Mission Rape – A Tool of War”, a film that will travel not only to the foreign broadcasters involved but also to festivals. The premiere yesterday in a Copenhagen cinema was folllowed by a debate about the theme, described here at the site of The Danish Film Institute:” “Mission Rape” is a creative documentary film which takes a closer look at a dilemma in international law – how the healing-process is affected when rapists are not prosecuted and convicted for the crimes they have committed. Instead the rapists have been punished for Crime against Humanity or other serious war crimes. In the aftermath of any war in which rape has been systemically used as a weapon, it is crucial to the healing process that war criminals are convicted for all war crimes, including sexual violence.” Change to Danish language:

Det var et flot arrangement, som fandt sted i Grand Teatret i går aftes: Indledning ved DR’s Mette Hoffmann-Meyer, som hyldede de to instruktørers engagement og professionalisme, som hun havde nydt godt af i mange år. Fulgt af en indledning af de to instruktører – Katia Forbert fortalte, at hun første gang havde hørt bosniske kvinder fortælle om grusomme voldtægter for 22 år siden på flygtningeskibet Flotel Europa. Siden da havde de to mange gange taget tilløb til at lave en film om emnet.

Nu er den der så, filmen, en stærk dokumentation i en blanding af samtaler med ofre, arkivmateriale fra krigen på Balkan og fra Krigstribunalet i den Haag, oprettet i 1993, ansigter fyldt med smerte, den store bestræbelse for at blive anerkendt som krigsoffer – og ikke mindst dette, citeret fra Det Danske Filminstituts faktablad om filmen:

Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens

omdrejningspunkt og her finder vi filmens udspring. Under krigen på Balkan i årene 1992-1995 bliver mellem 40 – 50.000 kvinder, udsat for voldtægt. Voldtægt bliver brugt som krigsstrategi, på samme måde som vi er vidne til, gennem mange hundrede års krigshistorie…

Filmens hovedperson er Foreningens leder, som med kollegerne indsamler vidnesbyrd fra kvinder, som er blevet voldtaget (det kan være bosniakker, kroater eller serbere) og sender dem til den Haag. Selv blev hun voldtaget af Milan Lukic, som blev dømt til livstidsfængsel, for ”crimes against humanity and violations of war customs” men ikke for udøvelse af voldtægt. Filmen nævner i en tekst til slut at 25-40.000 kvinder blev voldtaget under krigen på Balkan, men kun 61 er blevet dømt for voldtægt.

I panelet efter visningen af filmen sad bl.a. den danske dommer Frederik Harhoff (der blev kendt inhabil i krigsforbrydersagen mod serbiske Vojislav Seselj efter at have kritiseret tribunalets amerikanske leder for at have presset meddommere til at ændre praksis for strafudmåling i mildere retning). Han roste filmen for at ”være modig” og at ”få sagt  noget om det retsvæsen, som jeg har været en del af”. Han sagde, at voldtægt har optrådt som en ”underforbrydelse”, men at det burde anerkendes – som filmen plæderer for – som en del af en krigsstrategi, hvilket kan godtgøres ved at pege på det mønster, som voldtægternes gerningssteder udgør. Det var oplagt, sagde Harhoff, at målet var at få den angrebne befolkning til at forlade deres hjem.

Tidligere minister, journalist Birte Weiss, som har skrevet bøger om krigen i Bosnien, og som har optrådt som vidne ved åbningen af en massegrav, roste også filmen og dens skildring af de stærke kvindegrupper og ”hvis en forsoning lykkes, så er det kvindernes skyld”.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist pegede på, at det ”jo halter slemt med de international domstole, også den i den Haag, hvor amerikanerne ikke vil være med…”. Det er stadig ”Victor’s Justice”, som hersker, sagde han.

Der var spørgsmål og kommentarer fra salen – den første var at ”vi mænd er nogle værre dyr og der mangler kvindelige dommere”. Birte Weiss fremhævede Nusreta Savic, som også optræder i filmen, og som var i kz-lejren Omarska. ” Hendes græsrodsarbejde har fået den internationale jura til at flytte sig.”

Filmen vises på DR2 den 12. Marts kl. 19.50  

Danmark, 2014, 61 mins.

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/81025.aspx?id=81025

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/en/81025.aspx?id=81025

Share your love
Tue Steen Müller
Tue Steen Müller

Müller, Tue Steen
Documentary Consultant and Critic, DENMARK

Worked with documentary films for more than 20 years at the Danish Film Board, as press officer, festival representative and film consultant/commissioner. Co-founder of Balticum Film and TV Festival, Filmkontakt Nord, Documentary of the EU and EDN (European Documentary Network).
Awards: 2004 the Danish Roos Prize for his contribution to the Danish and European documentary culture. 2006 an award for promoting Portuguese documentaries. 2014 he received the EDN Award “for an outstanding contribution to the development of the European documentary culture”. 2016 The Cross of the Knight of the Order for Merits to Lithuania. 2019 a Big Stamp at the 15th edition of ZagrebDox. 2021 receipt of the highest state decoration, Order of the Three Stars, Fourth Class, for the significant contribution to the development and promotion of Latvian documentary cinema outside Latvia. In 2022 he received an honorary award at DocsBarcelona’s 25th edition having served as organizer and programmer since the start of the festival.
From 1996 until 2005 he was the first director of EDN (European Documentary Network). From 2006 a freelance consultant and teacher in workshops like Ex Oriente, DocsBarcelona, Archidoc, Documentary Campus, Storydoc, Baltic Sea Forum, Black Sea DocStories, Caucadoc, CinéDOC Tbilisi, Docudays Kiev, Dealing With the Past Sarajevo FF as well as programme consultant for the festivals Magnificent7 in Belgrade, DOCSBarcelona, Verzio Budapest, Message2Man in St. Petersburg and DOKLeipzig. Teaches at the Zelig Documentary School in Bolzano Italy.

Articles: 3838