Filminstituttet melder ud: Seks millioner kroner til digitalisering af danske kort- og dokumentarfilm. Det Danske Filminstitut får nu mulighed for at formidle en vigtig del af kulturarven, nemlig kort- og dokumentarfilm fra perioden 1975 til 1990. Fra hylderne i arkivet skal filmene nu digitaliseres og gøres tilgængelige for alle på nettet.

Kulturminister Per Stig Møller og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har udmøntet i alt 21 mio. kr. til digitalisering af kulturarven i 2010-12. Pengene fordeles til fire projekter, heraf 6 mio. kr. til Det Danske Filminstituts projekt ‘Dansk Kort- og Dokumentarfilm 1975-90’.

Kulturminister Per Stig Møller udtaler i Kulturministeriets pressemeddelelse: “Kulturarven skal være levende – derfor skal kulturarven være digital, og derfor satser vi nu på at gøre den danske kultur- og naturhistorie tilgængelig over nettet. En levende kulturarv skaber en fælles referenceramme i vores samfund og vaccinerer opvoksende generationer mod historieløshed. Uden fornemmelse for historien smuldrer den fælles ansvarsbevidsthed, og forudsætningerne for at tage nuanceret stilling til samfundets udvikling forsvinder.”

Områdedirektør på Filminstituttet Dan Nissen glæder sig over, at det nu bliver muligt at formidle og levendegøre dele af den dokumentariske filmarv, nemlig 1000 film fra perioden:

“Vi kan nu sætte gang i vores længe nærede ønske om at gøre dokumentarfilmskatten tilgængelig for danskerne. Det er et righoldigt materiale, der fortæller spændende historier om danskerne og deres hverdag; billedbårne historier med stærk fascinationskraft. Der er film, der oprindelig er produceret som folkeoplysning til bl.a. uddannelsessystemet. Nu kan vi gøre en del af denne kulturskat tilgængelig for den befolkning, der i høj grad har været med til at finansiere dem. Og tilgængelighed betyder i dag, at filmene kan findes på nettet…”

Planen er, at filmene skal kunne opleves via streamingtjenesten ‘Filmstriben’, der også nu fungerer som platform for distribution af omkring 750 kort- og dokumentarfilm. Mere end 80 % af landets borgere har allerede nu adgang til ‘Filmstriben’ derhjemme via deres bibliotek.

“Visionen om at gøre dansk dokumentarfilm tilgængelig for alle, der blandt andet er formuleret i Filminstituttets oplæg til det kommende filmforlig, er med denne bevilling rykket et stort skridt nærmere,” siger Dan Nissen.

Jeg, blogskriveren, glæder mig meget til Jenny af Jon Bang Carlsen (fotografiet af vejen mod Ferring, som jeg har funndet frem, er fra optagelserne i 1976). Så den kan netop komme med. Per Kirkebys og Arkaluk Lynges Da myndighederne sagde stop er fra 1972. Den kommer så ikke med. Det er jeg ked af.

Men, der er meget at glæde sig til. Jeg tager SFC-kataloget Film & Video 1989 frem. 50 års kataloget fra filmcentralen. Og blader fornøjet den glæder jeg mig til.. og den.. og de..

… (Damen kommer tilbage; hun bærer en blomst ved sit bryst.) DEN UKENDTE: Se, det er ejendommeligt, at jeg ikke kan åbne min mund og sige noget, uden at det straks bliver desavoueret! DAMEN: Sidder De her endnu? DEN UKENDTE: Om jeg sidder her eller et andet sted og skriver i sandet, det kan jo være ligegyldigt – når blot jeg skriver i sandet. DAMEN: Hvad skriver De da? Lad mig se det. DEN UKENDTE: Der står vist Eva, 1864… nej, træd ikke på det… DAMEN: Hvad sker der så? DEN UKENDTE: En ulykke for Dem, – og for mig. DAMEN: Det ved De? DEN UKENDTE: Ja! Og desuden ved jeg, at den julerose, De bærer der på Deres bryst, er en Mandragora. Ifølge symbolikken betyder den ondskab og bagvaskelse, men som medicin har den helbredt galskab. Vil De give mig den? DAMEN (tøver): Som medicin? (Fra Strindbergs Til Damaskus, første akt.)

Damen er naturligvis på en eller anden måde med i Michael Madsens film. Den korte scene, hvor hun bærer en Mandragora naturligvis også. På en eller anden måde. Men slet ikke så direkte overført, som jeg her gør det. Hvorfor så Strindbergs tekst nu? Jo, det kommer sig af, at jeg ikke kunne finde et still fra filmen. Undervejs med det fandt jeg dette fotografi fra førsteopførelsen af Strindbergs arbejde med samme titel, det var i 1900 med Harriet Bosse i rollen som Damen. Fra det billede måtte jeg naturligvis til Strindbergs værk, som er skrevet få måneder før mødet med lige den kvinde.

I en søgen efter en nøgle til Michael Madsens ikke umiddelbart tilgængelige film er det jo oplagt med Strindbergs drømmespil, det første af slagsen. Og staks her lidt inde i første akt er der det afgørende andet møde mellem de to og begyndelsen til forførelsens gensidige afprøvning. Er det så med i filmen? Egentlig ikke og jo, måske. Hvad mere er med? Jo, som noget meget vigtigt er det svenske sprog med, fordi den svenske skuespiller, Sten Johan Hedman, som har haft rollen som Den Ukendte på teatret, læser en gennemløbende fortællerstemme. Dertil kommer, at filmen fra begyndelsen benævnes som en fortolkning af Strindbergs stykke. Kan man så gøre det omvendte, lade teaterstykket fortolke filmen?