News from Paris: Godard

This years festival Cinéma du reel had a program called Nous deux – Both of us, featuring films made by filmmakers in couples or pairs. Amongst those shown where The Old Place (1998) and Reportage amateur (maquette expo) (2006) by Anne-Marie Miéville and Jean-Luc Godard, who have been partners and made films together since the 1970s. Since I could not attend to the screening, I acquired the DVD of four short films by Godard and Miéville: De l’origine du XXIe siècle (2000), The Old Place (1998), Liberté et Patrie (2002) and Je vous salue Sarajevo (1993) (ECM Cinema 2006).

I highly recommend this edition, which is the first DVD released from the renowned German record label ECM Records. The DVD-cover is actually a fine little book with beautifully reproduced stills from the films, an introduction by the German film critic Michael Althen as well as the complete dialogues. All of this in French, English and German.

Link to ECM Records

EMC has also released the complete soundtrack of Godard’s Histoire(s) du Cinéma, a boxed set of 5 CDs:

http://www.ecmrecords.com/Catalogue/New_Series/1700/1706.php?cat=&we_start=0&lvredir=712&we_search=%2Bcinema

Godard will be celebrating his eightieth birthday in December of this year, and it is also the fifty-year anniversary for À bout de souffle (Breathless 1960). On this occasion French film historian and critic Antoine de Baecque recently published ”la première biographie en France de l’impossible M. Godard”: Godard (Grasset 2010), a massive volume of almost a thousand pages, the fruit of years of meticulous archive work. I quote: Mais ce qui rend passionnante l’audace biographique dans le cas de Godard est sa manière d’incarner à tout instant un moment d’histoire. Cet artiste est un radar, la plaque sensible de son époque, le meilleur sismographe des mouvements de société et des ruptures qui parcourent la vie collective, en France et bien souvent dans le monde occidental (Godard, p. 10). (But what is passionate about the audacity of a biographical project in the case of Godard, is his way of embodying, constantly, a moment of history. This artist is a radar, the sensitive plate of his time, the best seismograph of movements in society and the ruptures that runs trough collective social life, in France and most often, in the Western world (Godard, p. 10, my translation)).

http://www.lemonde.fr/livres/article/2010/03/11/godard-d-antoine-de-baecque_1317505_3260.html

(If you only read English, you will have to do with: Godard, a Portrait of the Artist at Seventy by Colin MacCabe (Bloomsbury, 2003) and Everything Is Cinema. The Working Life of Jean-Luc Godard by Richard Brody (Metropolitan Books, 2008).)

Antoine de Baecque also wrote the scenario for the documentary Deux de la Vague (Films à Trois 2009, 90 min.) by Emmanuel Laurent, shown at Cannes last year, which tells the story of the friendship between Godard and Truffaut:

http://www.filmsatrois.com/index.php?option=com_content&view=article&id=76%3Ales-deux-de-la-vague&lang=en&showall=1

Godard will be presenting his latest film, Film Socialisme, (featuring Patti Smith among many others), at this years Cannes festival in the selection Un Certain Regard, whose jury this year is presided over by the French director Claire Denis.

Godard has made six trailers for the film, here are some: http://www.youtube.com/watch?v=SS09nVRBimo, http://www.youtube.com/watch?v=ZhqOFWdtDdY&feature=related

And a little bonus for the end:

Godard and Miéville’s 1992 contribution to a series of cigarette ads directed by prestigious filmmakers: http://www.youtube.com/watch?v=icx7rB7WdDw (Those were the days!).

And while we’re at it..:

http://curtisway.blogspot.com/2008/04/parisienne-people.html

Photo (Jacques Blanc): Jean-Luc Godard and Anne-Marie Miéville in Rencontres (2001)

Saskia Bisp: Nobody Passes Perfectly

Scenen i sengen med de elskendes tyste, intense samtale fuld af autentisk kærlig følelse er det hele værd. Den er klippet med lydhørhed for den lille angst for tiden, der forandrer, og kærligheden, som ikke er til at holde fast, trods forsikringerne. Den ængstelse vokser gennem den smukke scenes replikskifte til et helt kammerdrama i det lille format.

Det handler om at ville ændre på sin seksuelle identitet. Det er den ene af de to i sengen i færd med. Og hvad vil så ske?

Hvad vil så ske med følelserne for hinanden? Hvor forbundne er de med det ydre seksuelle udtryk, kroppens udseende, stemmelejet, den samlede udstråling? Intet vil ske, forsikrer den, som vil blive i sin nuværende krop og i sit aktuelle begær. Kæresten med hovedet på puden ved siden af er bekymret, for her er begæret under omformning. Men lige nu nu er de i lykken. Som stillbilledet viser.

Det er jo en brugsfilm. Den vil anskueliggøre denne problemstilling, den vil vække debat om provokerede seksuelle transformationer. Det sker ved samtaler mellem de medvirkende i lange instruerede og omhyggeligt opbyggede scener. Det er vedtaget smukt. Yderst stiliseret. Og bortset fra scenen i sengen lykkes det i min oplevelse slet ikke. Arrangementernes udvendighed kvæler replikkernes mulige følelse. Nej, der er nu én scene mere at fremholde, en optagelse med de to fra sengen, som skal til fest og gør sig i stand. Den fungerer nogenlunde, jeg tror, fordi de to kan improvisere. Som de eneste blandt de medvirkende.

Og i virkeligheden er det måske kun den ene af de to, som kan, som i sin hengivelse og spontane kærlighedsytring river den anden med. De øvrige forholder sig, loyalt formodentlig, til debatfilmens forlangende om så facetteret som muligt at anskueliggøre de seksuelle komplikationer. Men at tale om kærlighed ved at behandle sex er et koldt foretagende.

Og kølighed er selve præget i scenerne i en roterende restaurant, i en stillestående bar, i en tom svømmehal. Det er så arrangeret, så villet perfekt, så glat. Ja, og køligt. Det bliver i det ydre som problemstilling, vil ikke det indre som autenticitet.

Og så får jeg tid til at spekulere på, hvorfor scenerne er klippet op og de mindre dele blandet. Kan slet ikke finde nogen fortællemæssig begrundelse. Når manuskriptet nu er skrevet i afsluttede scener med hver deres location, med hver deres tid. Sådant plejer jeg ikke at tænke over i film, jeg forsvinder i. Men det var måske heller ikke meningen her, at jeg skulle opsluges? Men én scene, et kammerspil i en dobbeltseng fordelt over story-line er dog gentagne gennemsyn værd.  

Saskia Bisp: Nobody Passes Perfectly, Danmark 2009, 43 min. Manuskript: Saskia Bisp, fotografi: Minka Jakerson, klip: Åsa Mossberg, musik: Nana la Cour Jacobi, lyd: Kasper Janus Rasmussen, producere: Vibeke Vogel og Elise Lund Larsen. Produktion og salg: Bullitt Film www.bullittfilm.dk Filmen kan via det lokale biblioteks hjemmeside ses på www.filmstriben.dk

Barbara Cros, Lisbeth Lyngse: Kvinder i forandring

De er så omhyggelige med deres tøj, de tre kvinder, det handler om. De er så omhyggelige med det danske sprog, som de taler forbilledligt. De er så ordentlige og sympatiske og tydelige. Deres fortællinger er detaljerede, uden dramatik. Pletfri. De medvirker i en undervisningsfilm. Den har brug for forbilleder. Det kan jeg godt forstå. Det er ærlig snak. 

Det handler om danske uddannelsers betydning for herboende kvinder fra fremmede kulturer. Det lyder bestemt ikke spændende. Men sådan en opgave kan reddes…

… af de medvirkende. Det sker her. Der er tre og de er søde, en kvinde med pakistansk baggrund, en med tyrkisk og en fra Malawi. Tre livshistorier (så langt de unge liv er kommet) fastholdt som cases på mere end nydelige filmbilleder. Man lytter gerne til dem. Og det skal man også. Fremstillingen er båret af deres fortællinger og af omvisninger til deres steder. Og så er der illustrerende reportagescener. Det er det.  

Selvfølgelig er det ikke en film. Det er en dokumentation af tre gode kvinders frigørelse og selvstændiggørelse fastholdt på film. Der er ikke noget værk uden om de tre beretninger. Så efterhånden kniber det med dynamikken. Det går i stå efter 20 minutter, men så har konstruktionen alligevel lidt mere i posen: en kvinde agiterer sympatisk for fagforeningens nødvendighed, en demonstrerer sin daglige faglighed som kirurg og en endnu forankret i familien og familiens færdigret-butik, men hendes hensynsfulde distance til det hjemlige lader os forstå at selvstændig og sygeplejerske er og bliver hun.  

Filmen er så passende til de velskabte tre yderst korrekt arbejde, dette er hvad, der bør menes. Jeg bliver næsten skræmt af al den renhed. Der er ingen tvivl, ingen kant heller. Der er intet at indvende. Uden måske netop dette.

Barbara Cros og Lisbeth Lyngse: Kvinder i forandring, Danmark 2009, 41 min. Manuskript: Barbara Cros, fotografi: Henrik Kloch og Lisbeth Lyngse, klip: Lisbeth Lyngse. Produceret af Manden Med Cameraet www.mandenmedcameraet.dk , dvd-salg: DBC www.dbc.dk  Filmen kan ses på Filmstriben.dk via det lokale biblioteks hjemmeside.

Markku Heikkinen: All Boys

Det er en tv-rettet knapt én time lang real-kommentarbåret reportage med filmede illustrationer og vekslende interviews fra to nutidige pornografiske produktionsmiljøer med små forskelle, som skal gøre en sammenligning interessant. Det lykkes ikke.

Det er en bornert nysgerrig sammenlignende sociologi-interesseret skildring af af to små professionelle selskaber, som fremstiller den slags film og magasiner. Et i Prag og et i Berlin med hver deres chef, som begge forsøger at leve op til rollerne som farverige og karismatiske ledere…

… De er det efter min smag langtfra. De er i og for sig ikke usympatiske, de er bare kedelige. Filmen påstås i filminstituttets ”Fakta om film” og i Filmstribens introdukion at være karakterdreven, så måske er det derfor, den står den stille lige fra begyndelsen. Det er en tydelig kamp at komme videre efter de første 20 minutter. Også for publikum.

I sidste del forsøger fortællingen sig som fortælling om et ulykkeligt kærlighedsorhold mellem den unge model og den ældre producent. Modellen er trofast i kærlighed, producenten er ikke. Samtidig rammes deres branche af nedtur, producenten ender i resignation og forretningsmæssige omstillingsforsøg, modellen i desperation og systematisk øldrikning. De sidste scener er moraliserende, ikke gennemarbejdede forsøg på ”ak, hvor forandret” gennemspil, men de griber ikke, de lykkes ikke, det er for sent, karakterudviklingen fandt sted bag ryggen på filmen, så den findes faktisk ikke.

Markku Heikkinen: All Boys, Finland 2009, 52 min. Manuskript: Markku Heikkinen, fotografi: Hannu Vitikainen og Markku Heikkinen, klip: Joona Louhivuori og hannele Majaniemi, musik: Tobias Wilner, lyd: Olli Huhtanen, produktion: Cilla Werming. Produceret af Bullitt Film, København og Kinotar, Helsinki. Kan ses via bibliotekets hjemmeside på www.filmstriben.dk

http://www.dfi.dk/faktaomfilm/DFI-kataloget/dkfilm.aspx?id=20377

Filmstriben.dk

.. og danskerne kan nu se streamede film, også dokumentarfilm, hjemme hos sig selv via deres lokale biblioteks hjemmeside. Det har været i gang længe, nu er jeg gået i gang med at prøve muligheden af.

Først har jeg kigget på dokumentar nyheder. Og det falder i øjnene, at den internationale succes Waltz with Bashir af Ari Folman fra 2008 er tilgængelig. Det lover godt! Importerede dokumentarfilm på bibliotekernes hylder er igen omsider en mulighed, efter filminstituttet for mange år siden lukkede af for den vitale luksus. Folmans film har været anmeldt og flere gange omtalt her på bloggen.

Men nu de nye film. Der er endnu ikke film fra i år, men listen over film fra 2009 er en lille begyndelse…

…All Boys af Markku Heikkinen, Burma VJ af Anders Østergård, En feminin dreng af Nanna Frank Møller, Kvinder i forandring af Barbara Clos og Lisbeth Lyngse, Nobody Passes Perfectly af Saskia Bisp og Usynlige piger af Sidse Stausholm. Østergaards og Frank Møllers film er begge anmeldt her på siden af Tue Steen Müller. De øvrige vil jeg så se og skrive om.

Heldigvis går Filmstribens udvalg også tilbage i årene. Der er fine film, højt værdsat her på Filmkommentaren. Som for eksempel: Purity Beats Everything af Jon Bang Carlsen, 2007, Slobodan Milosevic on Trial af Michael Christoffersen, 2007, Fra Thailand til Thy af Janus Metz, 2007, Fotografi af Steen Møller Rasmussen, 2006 og længere tilbage en perle som Nattegn af Tom Elling, 1997 og en herlighed som Et rigtigt bondeliv af Jørgen Vestergaard, 1994.

Efter sigende er der omkring 300 dokumentarfilm i denne generøse distribution. Og tallet skulle støt vokse, loves det og filminstitutdirektøren Claus Ladegaard forsikrede for nylig på DOK-mødet, at alle dokumentarfilm med institutstøtte automatisk vil blive lagt i Filmstribens distribution, så snart, de er færdige. Sandelig nye tider…

www.filmstriben.dk  Still: Waltz with Bashir.    

Doc Alliance: Free films

More free viewing for documentary addicts. A generous offer is given by the Doc Alliance (the four festivals in Nyon, Leipzig, Jihlava, Warsaw and Copenhagen). Below is their promotion text, and the films are available from April 21-25. When you visit the site, notice also all the very fine titles available for screening for a very small amount of €’s:

To celebrate the upcoming 2010 edition of Visions du Reel Nyon (April 15 – 21), DocAllianceFilms.com will offer free streaming of the five documentaries from the Doc Alliance Selection 2009,

“Maggie in Wonderland” by Ester Martin Bergsmark, Beatrice “Maggie” Andersson und Mark Hammarberg (Sweden, Finland 2008, 72 min) Maggie, a young woman from Kenya, films her world in the Swedish city of Malmö. A creative portrayal of the meaning of social isolation. “

Auto*Mat” by Martin Mareček (Czech Republic 2009, 90 min). Martin Marecek invents a militant, jubilatory action to combat the automatisms generated by Prague’s automobile culture. “

Big John” by Håvard Bustnes (Norway 2008, 86 min) The rise and fall of a young boxer coached by his father ‘Big John’ – who was also his trainer, impresario and agent. ”Hotel Sahara” by Bettina Haasen (Germany 2008, 85 min) Nouhadibou in Mauritania: a melting pot of dreams, hopes and the terminus of countless young African emigrants who end up here. “

Survival Song by Yu Guangyi” (China 2008, 94 min) A family of Chinese peasants is condemned to poverty and broken apart in the name of modernity. A deeply moving and sublime social tale.

www.docalliancefilms.com

idfa: for Viewers Worldwide

8 excellent documentaries can be watched for free on the net, made available for screening by idfa, International Documentary Film Festival Amsterdam. Let me just mention three of them – Florin Iepan’s Romanian ”Children of the Decree” about the atrocities during Ceaucescu, Heddy Honigmann’s ”Underground Orchestra” set in Paris and as always with this great director dealing with people, and Danish Jørgen Leth’s masterpiece ”Haïti Untitled” from 1995, his declaration of love to the country where he lived until the earthquake this year forced him to leave his totally destroyed home. Photo: Jørgen Leth.

http://www.idfa.nl/industry/idfa-tv/films/worldwide.aspx

Dokumentärer i SVT

The following text is in Danish as it includes information on the excellent documentary service that is provided by SVT, Swedish public television, that is available for viewers in the Nordic countries. There are not many broadcasters – if any – that has such a range of time slots, often at prime time, for the screening of documentary films and programmes:

Jeg abonnerer (det er gratis) på et nyhedsbrev fra SVT. Det bringer mig til en velredigeret og indbydende website, der oplyser om kommende dokumentar-visninger på et af de følgende mange strands: ”Dokumentärfilm”, ”Dokument Inifrån”, ”Dokument Utifrån”, ”K Special” og ”Dox”. Hvor ”K Special” (fredag aften kl. 20, se nedenfor om Boris Mitics film) altid har været garant for høj kvalitet og visning af ikke-engelsk sprogede dokumentarer, er ”Dox” nyt. Her er hvad Ingemar Persson, programchef for dokumentar, siger herom:

På tisdagskvällarna sänder vi de hetaste nyproducerade dokumentärfilmerna och de odödliga klassikerna. Under rubriken Dox visar vi världens bästa filmer om verkligheten. Vi vill ge publiken tv-kvällar de inte glömmer. Dox-filmerna visas varje tisdag kl 22.00 i SVT1 och det utlovas dokumentärer från både Sverige och världen som fängslar, engagerar och provocerar.

På Twitter giver SVT besked om dokumentarnyt, på hjemmesiden er der interviews med fine svenske instruktører som PeÅ Holmquist (om hans seneste Gaza-film), Erik Gandini (om Videocracy, filmen om Berlusconi), Nina Hedenius (om den fremragende film “Naturens Gång”) og Nahid Persson (filmen om persiske Farah Diba) – og en del film kan ses på nettet. Med andre ord: SVT tager dokumentaren alvorligt. Foto: The Last Tightrope Dancers in Armenia, vist på K-Special.

http://svt.se/2.118538/dokumentar?lid=index_313009&lpos=sajt&from=innehall_ao

http://twitter.com/svtdokumentar

Boris Mitic: Goodbye, How are You?

A special treat for those of us who have access to Swedish television, SVT2, that tonight at 8pm shows one of the most original Serbian documentaries from the last years. With repeats Saturday April 17 at 11.20 am, and Tuesday April 20 at 11.15 pm. This is the review that was written for this blog:

It is one of those films where you are attracted by the visual and the tone of the film and the words, in other words by the film, and still feel like you want to watch and listen again. Because you did not get it all. Being a chaptered film essay of highest originality, with funny playful captions, you can actually do your re-view by clicking your remote control. To pick the chapters. And you can visit the (also) rich website to get on your screen the aphorisms. Simply to read what you heard.

I say so because it is a difficult film for someone from outside of Serbia and ex-Yugoslavia to fully recognise and sense the constant dialogue between image and words. Much is archive from places and demonstrations, and conflict and war situations. Also from today, also from Kosovo, but also here you have to give up sometimes as you dont have the references in your visual memory. At the same time as the images and the tone and the words keep your attention the whole way through.

Nevertheless, let me skip the eternal (Nordic?) rational wish to understand everything… there is so much to discover in this ambitious journey in absurdity and subtlety where you are taken by the hand by a ”me”, the voice of an old man, who is summarising his life and talks about his friend and about the duels he would love to have. With other people and with himself. My Serbian language knowledge does not exist but the voice of the old man sets me in the mood of laughing of what is being said and what I watch. But not only laughing. There is also a sadness, a sad wisdom I would call it, from the writers and philosophers, who have inspired director Boris Mitic for making this clever satirical catalogue of image & words. It took him ”4 years of travelling 50.000 km along Balkan side roads to make 400 shots” for a story and a visualisation to which there is but one thing to say: Good Day, I am fine. I saw your film. I feel it like I do when I have seen a play of Samuel Beckett. Provoked and entertained in a creative way. Want to see it again. Bravo!

Serbia, 2009, 60 mins.  

http://www.dribblingpictures.com

Underground Films

Indiepix, American distributor of independent films, including documentaries and experimental titles, offer their films to be bought as a dvd, to be downloaded to your own computer (pc and mac) or to be viewed as a vod (video on demand). For reasonable prices. You can subscribe – for free – to their newsletter from where I have taken the following text:

In the wake of WWII, with the advent of portable cameras, the world of filmmaking exploded beyond the bounds of the moneyed Hollywood studio system. Filmmakers no longer had to seek approval – or funding – to make their visions a reality. Hell, you didn’t even need training, just a camera and a dream (dream occasionally optional). Filmmakers such as Maya Deren, Kenneth Anger and Stan Brakhage created countless films in the 1940s and 50s that tested the limits of the medium in subject matter, style and narrative continuity. In addition to garnering praise abroad from the new Wave filmmakers in France such as François Truffaut, Morris Engel’s low-fi Little Fugitive also became the first independent film to be nominated for an Oscar in 1953. In the 1960s and 70s, brothers George and Mike Kuchar added an absurdist, kitschy sense of humor to their short films showing that just becuase it’s arty, doesn’t mean it has to take itself seriously. Freed from the profit-and-loss constraints of procuring Hollywood backers, these new low-fi, no-budget filmmakers were able to take film out of the realm of entertainment and turn it into an art form. PHOTO: Jonas Mekas.

And if you’re in the New York area, the new documentary, It Came From Kuchar, is screening this week at Anthology Film Archives! Tickets are available through the IndiePix Box Office. We hope to see you there!

http://www.indiepixfilms.com/collection/underground-films?ref=NEWSLETTER