“Anja Dalhoff har modtaget Europas Kvinders Pris for sit engagement og arbejde i kampen mod menneskehandel. Anja Dalhoffs film fra 2007, “Når månen er sort”, dokumenterer for første gang, med levende billeder, problemet med trafficking af nigerianske kvinder til Danmark.
Filmen er siden marts sidste år blevet vist på utallige konferencer i både ind- og udland. Herhjemme er den blevet vist med foredrag på landets folkebiblioteker, ved Amnesty Internationals arrangementer, i kvindeorganisationer, på sygehuse og på Politiskolen.”
Dette redigerede DFI-presseklip kan kun glæde undertegnede, som i sine 20 år ved Statens Filmcentral hver dag konstaterede, at film kan bruges i oplysningens tjeneste. Det var akkurat, hvad John Grierson i Canada og fremsynede danske politikere så i 1939, da de to landes filmcentraler blev stiftet.
Lang indledning og jeg ved godt, at jeg er i færd med at skrive mig udenom. Min store respekt for Anja Dalhoff, for hendes stædighed og menneskelige engagement er usvækket, men kunne der dog ikke komme nogle bedre film ud af det? Det var meget bedre tidligere, nu svinger Dalhoffs filmiske stil over imod det kulørte og sensationsrettede og der pladres musik på fra start til slut. I håbet om at få flere i tale? Jo. Filmen kom på CNN og der blev sat fokus på problemet, men alligevel – det kan gøres meget bedre. Hvorfor skal jeg høre på og føres rundt af en utålelig, journalist-agtig “presenter” Michelle Mildwater i stedet for at få en visuel værdig fortolkning af de nigerianske pigers skæbne?
Det går så helt galt, når Anja Dalhoff får til opgave at skildre unge piger i fare for menneskehandel i Moldava, i den dramadokumentariske “Natasha is not for Sale”, “based on true stories”, med skuespillere i rollerne. Det er ikke en stil, der passer til emnet og til Anja Dalhoffs talent for indlevelse
“Når månen er sort” distribueres til skoler og biblioteker gennem Filmstriben: www.filmstriben.dk og på DVD via DFI-Kataloget
Private kan købe på filmen på DVD gennem: www.danishdoc.dk
