Magnificent7 Festival Belgrade 1

This is the fourth edition of a unique festival of only 7 films but with a huge audience and a warm support from its visitors. It is organised by Svetlana and Zoran Popovic and their team, and I have had the privilige to select films for the festival together with the couple. During this week – up to the start of the festival January 26, I will infom about what we think are magificent films.


Content: A film which takes us on a journey all around the planet in a fantastic rhytm of images and primary sound of a unique archaic instrument – txalaparta. Just like in fairy tales, this journey begins when two young Basque men, musicians Harkaitz Martinez and Igor Otxoa, inspire life to simple pieces of wood.

The uniqueness of txalaparta is that it has to be played by two people and the music is made through a dialog of two musicians. They expand the dialog and spread it around the world – from India to Lapland, through Mongolian plains and Africa. In search of new sounds they go through icy wastelands, Siberian mountains, burning hot deserts. During this great adventure the leading characters meet musicians of various cultures and they join their celebration of sound.

My comments: “At the first glance you might think that this is just another politically correct film – and then you discover that these young, charming music talented guys are able to establish more than just a superficial contact with people from al over th world. It’s music, it’s culture clash and diversity, it’s a dream of a better world that is conveyed to us.”

More about the film and credits to be found at

Wie Ich bin (How I Am)

It is one of those films that you hesitate to watch because you think that you have seen them all. So many films have been made about autistic children, young people and grown-ups. Even Dustin Hoffmann personified a grown up autist in “Rainman”.

And yet this one is different as a first person narrated documentary where we never hear the young Patrick say anything – but through a text integrated into the image we watch what he thinks and is able to formulate via a computer. He defines his own situation, he actually interprets it better than we could have done. At the same time we watch his beautiful open face and his melancholic glance into the camera as if he was wondering why this happened to him. A clever observer of the world and a young man who is able to communicate.

“The written speech is important for me because then I am not so lonely”, is one of his lines, a very concrete one, where many of the others are pure poetry.

Patrick not only observes, he is also trying to take part and it hurts to see how he sometimes stumbles around bewildered and locked into his own world – “please no pity but sympathy”, he writes on the film image in this very well crafted film school diploma work from Zelig in Bolzano.

Wie Ich bin. By Ingrid Demets, Caroline Leitner and Daniel Mazza. 48 mins. 2007 /

Food for thought?

Following the example of last year’s festival, the international and national competitions are now open to fiction films as documentaries. We said it last year and we repeat it again today: it is not a question of creating a sterile contrast between the true and the made up, but instead of appreciating a film as a producer of meaning, of truth, of intelligence and of our world. We can never have enough of that.

Jean-Pierre Rehm

– who is the director of the festival in Marseilles:

Janus Metz: Fra Thailand til Thy

Stedet introduceres i smukt fotografi, Lars Skree og Henrik Bohn Ipsen er fotograferne. Der er myndighed over det, et jysk landskab, som er meget mere end et vindblæst hjørne, som det så arrogant hedder på DR1 hjemmesiden. Og kvinden, det til en begyndelse handler om, introduceres tilsvarende smukt og sikkert. Og så begynder fortællingen, det er som det skal være, jeg er tryg. Fra dokumentarens begyndelse. Jeg skal bestemt nok blive ved den… Læs mere FILM # 64

English version: The location is introduced in beautiful photography by cinematographers Lars Skree and Henrik Bohn Ipsen. There is authority to these shots. A Jutlandic landscape that’s much, much more than a windswept corner of the country. A region and a people with a singular way of life, great dignity and their integrity intact. The photography conforms to my vision of the place that was shaped sometime back in the Romantic Age. Sommai is introduced with similar beauty and sureness. At first, it’s all about her. Once a stranger to these parts, she is now so integrated as anyone can be who looks different and comes from the other side of the globe. Then the story begins. All is well and good. I feel in good hands, from the beginning of the documentary, Love on Delivery. I know I’ll stick with it… Read more: FILM # 64

Janus Metz: Fra Thailand til Thy, 2007.

Lars Movin: Hae-Jin

Styrken i filmen er hovedpersonens usentimentale, værdige, kloge, gennemtænkte og dog ligefremme og spontane, velformulerede, ja, dannede fortælling direkte til kameraet, altså til seerne. Intervieweren som har været der under optagelserne må have tilsvarende kvaliteter: fortællingen er i øjenhøjde.

Det usentimentale og værdige giver fortællingen og dermed filmen en tone af kølighed, som er aldeles velgørende når den tackler disse vanskelige, emotionelt og etisk komplicerede situationer. Og hovedpersonens kompetance bringer filmen blidt, men fast og sikkert gennem følelsesladede situationer, som kunne være på sammenbruddenes rand. Især skyldfølelsen overalt hos den nye familie: vi skilte os af med hende! Den emotionelt mest udsatte bliver hver gang den, som med en diskret holdning og handling afleder lynene.

Lars Movin: Hae-Jin, 2006. Set på DR2 i dag Filmen kan lånes på biblioteket.

TV 2 dok om læge og patient

Der var meget, jeg ikke var glad for i den dokumentar. Det dropper jeg fuldstædigt at komme ind på. For jeg synes først og sidst, at det er så modigt gjort af medvirkende og tilrettelægger og godt for os allesammen, at den er lavet. Og så var fokus i selve dokumentaren (mindre i i foromtalen og titlen) så indlysende vigtig: forståelseskløften mellem enhver patient og enhver læge. Den ene er syg, den anden rask, den ene i arbejdsdagens hurtigt glidende rutine, den anden i det pludselige stops ængstelige usikkerhed, den ene i en situation blandt hundreder lignende, den anden midt i noget aldeles ukendt. Dertil næsten altid kulturkløften, sprogligt og uddannelsesmæssigt, generationsmæssigt og med hensyn til social baggrund. Næsten hver gang det priviligerede menneske over for det ikke-priviligerede.

Og det lykkedes dog at få dette gjort klart, i hvert fald skitsemæssigt, i programmets løb, så begge parter for vore øjne ændrede indsigt og adfærd.

Især må jeg fremhæve castingen af den medvirkende læge. Hun kunne stå ved, hvad hun sagde og gjorde og se sine fejl i øjnene over for sin (lige så godt castede) coach og over for os. En regulær FILM ville kunne bygges på de to. Lægen og psykologen. Så kunne vi komme dybere, ville jeg tro, helt ned til lægens fagarrogance, som, om ikke udtalt hos den medvirkende, selvfølgelig mere end manglende træning i samtaleteknik er problemet. Ud over lægens nødvendige lægefaglige dygtighed (som selvfølgelig er det altafgørende) er der brug for menneskelige kvaliteter. Den medvirkende læge viste faktisk hvordan, tror jeg.

Tilrettelæggeren, Dennis Kragelund, kan være tilfreds med sit arbejde. Jeg så det i aftes på TV 2. det fremgår vist ikke, hvornår der er genudsendelse.

Menstruation – a film project

For a year I have been following a young Slovak woman, Diana Fabianova, in her struggle to finance a film on menstruation. Diana, who lives in Spain and has a Spanish producer, has done a huge work to promote her film project that has been developed – among others – through the Ex Oriente film training programme ( ) in which I have a position as Head of Studies.

She has now sent this mail out about her project that is described in a very well designed site under development as well. See and read for yourself what she writes about “Moon Inside You”:

“We have a new web page for our documentary, with a new trailer and other additional material. It’s on the interactive base, we would be very happy if you gave us your feedback, and if you so desire, you can also participate on the creative base.

Soon we will start a blog with entries from the shoot in different countries, interviews with the experts and participants, and further information regarding the documentary, as well as the general issue of menstruation”.

Channel 4: The First World War

Det gør da ikke så meget, at den her serie er mere end fem år gammel. Og det er bestemt fascinerende at få genopfrisket skoleviden og dertil lagt ny historisk viden og nye vurderinger (lader det til) og Benito Scocozza sørger for, vi ikke bliver bildt noget ind. (Eller gør han?)

Men film er det ikke, det er historielærerens lysbilledforedrag. Og det, som så er at kigge efter, er især billedmaterialet fra arkiverne. Rigtig meget er faktisk filmmateriale, det meste reportageoptagelser, jeg ikke har set før. Så jeg bliver så vidt muligt hængende på ved de følgende afsnit.

Afsnit 2 (8. januar 2008). De skiftende tilrettelæggere/instruktører, vel afsnit for afsnit, griber det ret forskelligt an. 2. afsnit forekommer dels mere udvendigt effektsøgende, dels mere ensidig i sin tendens. Snart bliver det nødvendigt at læse bogen, som er manuskripternes grundlag, Hew Strachen: “The First World War”, Oxford University Press, 2001 og frem. Speakerkommentaren er tilsyneladende nøgtern.. men, de nye vurderinger.. jeg ved ikke rigtig. Til gengæld er arkivmaterialet fortsat imponerende. Jeg prøver at fortsætte nogle afsnit.

Afsnit 7 (15. januar 2008) Afsnittet om u-bådskrigen er ren forelæsning. I orden for så vidt. Men er der nye oplysninger, nye vurderinger? Nej,vist ikke. Men så, litterære kvaliteter? Vist heller ikke. Julie Fabricius danske version er formodentlig loyal mod den originale speak. Men så er den svag, uden en samlet tankes stringens, uden sproglig rytme, men sært hoppende opløst i enkeltoplysninger kombineret med en endeløs, forekommer det, række citater med vildt skiftende vinkler og mærkeligt forskellige niveauer. Det betyder, at min tanke i forløbet afbrydes af spring væk, og forelæsningen, filmfortællingen falder sammen.

Channel 4: The First World War, UK 2002. Producer: Jonathan Lewis for Wark Clements Production m.fl. 1.del set på DR 2, 7. januar 2008.

DR 2: På verdens bund 1-3

Jeg har lige set en dejligt gammeldags (klassisk måske) dokumentarfilm om at være bundløst fattig, men realistisk og værdig på samme tid. De bor på landet, som er tørkeramt, på sultens rand, men rent og ordentligt i smukke traditionelle hytter, disse kvinder. De ser deres mænd tabe stoltheden og give op. Med deres børn på ryggen tager de Addis Abeba for at tigge. Ydmyges, lever i snavs og elendighed – men sender penge hjem hver måned. Vender tilbage, når det går rundt igen derhjemme. Parate til en ny tur til hovedstaden.

Det ser ud som traditionel britisk antropologisk film, er en dansk produktion, men jeg fangede kun klipperens navn, det er den dygtige Jesper Osmund. Jeg leder efter instruktørens navn og andet.. Der kommer ser det ud til to afsnit mere..

DR2 og Jesper Osmund: På verdens bund, tiggerne i Addis Abeba 1-3. 1. del set 7. januar.

TV 2 dok: Pirater om bord

Ikke mange film får en foromtale som denne sag, som kaldes dokumentarprogram, som på hjemmesiden fremtræder som en veritabel multimedieproduktion med kaptejnens blog, med faktabokse og bonusmateriale, “eksklusive videoklip”.

Det er kl. 20:50, vi får se..

Senere: ja,jeg fik se. Og programmet som sådan var en skuffelse. Det kan slet ikke stå alene, men skal måske ses som blot en del af det samlede materiale, TV 2 dok har udsendt. For mig at se, er det en fejl at vinkle de fem søfolks historie kollektivt uden at skildre deres forskellige karakterers udvikling under de mange uger. Derved bliver for eksempel et af de få vigtige plots, modsætningsforholdet mellem de to unge og de tre gamle,underbelyst og i og forsig i det foreliggende materiale postuleret.

Mere kan siges, men det er svært at komme på meget positivt. Det må jeg tænke nærmere over..

TV 2 dok: Pirater om bord, 2008. Set 7. januar 2008.