Filmfest i Odense

Der er masser af grunde til at tage en tur til Odense for at se film fra den 27.august og en lille uge frem. Der er kortfilmfestival med et bedste af det bedste fra hele verden. Der er mulighed for at se de bedste danske dokumentarfilm og kortfilm fra det sidste år anbragt i en national konkurrence og der er fremragende specialprogrammer.

Som doku-freak vil jeg anbefale et kig på programmet med ”polske mestre”, hvor der bl.a. er dokumentarfilm af Kieslowski og hans læremester Karabasz. (Hvis der er nogen der er specielt interesseret i disse to herrers dokumentarfilm, kan jeg anbefale de dvd-bokse, som er udgivet med dem, med engelske undertekster, bare skriv til mig). For ikke at tale om en serie med den litauiske mester Jonas Mekas, som er en af avantgardfilmens fædre, som forlod sit hjemland for at bosætte sig i New York, til glæde for den amerikanske underground cinema.

Odense festivalen ledes af Cecilia Lidin, som også arbejder på EDN (European Documentary Network), hvor jeg var i kontorets første ti år – en glæde det er at se at hun har anbragt en international vinkel på Odense Film Festival.

Support Storyville

29.07.2007

BBC’s dokumentarproduktion er truet. Internt i BBC foregår der pt en evaluering af forbindelsen mellem omkostninger og ratings, som kan betyde at det betydningsfulde dokumentarprogram Storyville, som har stået bag snesevis af fremragende film, ikke alene engelske men også udenlandske, kan ende med at blive beskåret med 60% fra det nuværende niveau på 24 mio. Dkr.

Har det dansk relevans? Absolut, for DR – uden at ville tale om denne institutions besparelser – ja selv kommercielle TV2 har i årevis øst fra den samling kunstneriske og journalistiske dokumentarfilm, som BBC’s Storyville har været en drivende kraft bag.

Hvis du vil protestere mod denne nedskæringsidé, så kan du gøre det her, også selv om du ikke er direkte beskæftiget i branchen:

Support Storyville from Intensive Cutback
Due to this future outlook for Storyville, we encourage you to take action. Please sign the Directors and Producers Rights Society (DPRS) online petition. It is available online at www.ipetitions.com/petition/savestoryville/ .

Ghosts of Cité Soleil

Asger Leths Ghosts of Cité Soleil fra i år, åbner med en præsentation af byen i en rå effektiv impressionisme. Få minutter inde i filmen er man i en fortsat sitrende uro, som ikke slipper taget i en før længe efter, filmen er forbi.

Det er ikke journalistik det her, men vi må have styr på de politiske fakta, og klipperen Adam Nielsen vælger håndfast at gøre rede for disse ting ved at gøre journalistikken til et element i filmkonstruktionen. Den politiske tv reportage er helt regulært anbragt i dette musikalske forløb, så kompositorisk nodebundet, at jeg tænker mig der i klippemanus disse steder står: andante. Vi skal lige have vejret..

Sådan også med skiltene. De anbringes så bevidst, at de ikke kan betvivles, så grafisk sikkert, at de bliver del af den gennemførte æsteticering, filmen præges af som udtryk. Adam Nielsen bruger teksterne som det element, der skaber konstant overblik i den nervøse hastighed i klippet på samme måde, han et par afgørende steder lægger en dagbogsstemme ind, så den hvide gæst i gadebanden, en ung kvinde, Lele, fremhæves og der skabes grundlag for en kærlighedshistorie mellem hende og en af bandelederne.

Herefter behøver Adam Nielsen tilsyneladende kun tre fire scener med de to i filmens forløb til denne afgørende sidehistorie. Når man kigger efter hos den klipper, ja, så er der i hvert fald styr på karakterernes udvikling (Inside Outside af Andreas Johnsen og Nis Boye Rasmussen), Den sidste dans og Vores lykkes fjender af Eva Mulvad).

Der har været optaget tilstrækkeligt med interviews til, at der vist nok ikke er genbrug. Hvert statement kan fysisk være – og er det i hvert fald psykisk – solidt anbragt det sted i filmen, hvor det kan skabe netop det steds tempo og energi. Og det kunne være en del af fornyelsen af klippet i dokumentarfilm, og det ville være velkommet, at klipperen vedtager, at det er en film som klippes. At tekstens udsagn må underordnes den musikalske fremdrift. De så almindelige ufrivillige flash backs, som det opklippede interview medfører, sætter enhver film i stå.

Og hvert eneste statement står kraftfuldt i fuld styrke. Det er valgt af samtlige grunde for valg af klip, ikke kun for indholdet af, hvad der bliver sagt. Det her er ikke information, det er filmkonstruktion, statuarisk.

Filmen taber ikke pusten. Den opgiver historien og vælger at være et musikalsk forløb. Men bundet til denne fortvivlede intensitet. En stadig puls, måske. Der er kun en reminiscens af story-line: Aristides flugt, de må aflevere våbnene og nederlaget er en realitet.

De taler og taler, Adam Nielsen lægger langsomme lyriske afsnit ind hen mod slutningen. Leles forelskelses historie transporterer min følelse, min sympati, min forståelse over til disse brutale gangstere. Bemærkelsesværdigt.

Asger Leth og Milos Loncarevic: Ghosts of Cité Soleil, 2004 / 2007. Medvirkende: Winson ‘2 Pac’ Jean, James ‘Bily’ Petit Frère, Wyclef Jean, Eléonore ‘Lele’ Senlis. Fotografi: Asger Leth og Milos Loncarevic. Klip: Adam Nielsen. Musik: Wyclef Jean.