A film blog by Allan Berg Nielsen & Tue Steen Müller
A film blog by Allan Berg Nielsen & Tue Steen Müller
Den fælde vores gamle helte, de røde lejesvende falder i, er ikke opstillet af Rosenkrands, men er mere noget i deres person, der i situationen aktiveres, skriver her til morgen en jeg kender i en sms. Vi så jo del 2…
Vi skal diskutere Armadillo i min FOF filmklub på onsdag. Og vi vil se på de mulige filmiske forbilleder, fotografens og instruktørens, som så forbavsende udtrykkeligt er offentliggjort, 2 x 3 titler på film, hvoraf fem tidligere har været på…
Jeg går selvfølgelig til en film, som den kloge Nick Fraser har medproduceret til sit BBC Storyville, som det virkeligt vigtige DR2 Dokumania sender, som blev nomineret til Academy Award tidligere i år, som, så vidt jeg kan google mig…
Erhard Jakobsen fik udtrykket indflettet i det danske sprog. Vi ved godt, hvad der er tale om, ved hvem de er, disse DR medarbejdere dengang. Men, men hvad ligger der i udtrykket? Hvori består forbrydelsen? Egentlige lejesvende var de måske…
Helle Lyster skildrede i 2008 for DR Dokumentar tre hjemvendte militærfolk udsendt til krige i Bosnien, Kosovo og Afghanistan, De hjemvendte, del 1, del 2 og del 3. Jeg hæftede mig dengang ved min optagethed af de tre medvirkende soldater…
Jeg er stadigvæk høj efter to timer søndag formiddag med Jacob Thuesen, der i en tøvende beslutsom og præcis samtale med Michael Bertelsen simpelthen lukkede op for posen af viden, erfaring og researchresultater fra sit arbejde med filmmusik, siden han…
Titlens talemåde er for hyggelig. Men filmen har som undertitel Fjenden bag hækken. Den kan jeg bedre lide, den kan jeg tyde som minisynopsis. Den bringer for mig orden i sagerne. Og den fortæller også, at foretagendet er alvorligere, end…
Et markant sted i sin gennemgående personligt erindrende speak siger Holmquist: ”.. jeg fandt mig selv fotograferende de unge døde kroppe.” Med de øvrige filmhold er han trængt ind i hospitalets modtagelse med sit kamera, mens de sårede, døende og døde…
Pludselig i mine to radiotimer med Orientering fordi det er sommer og lørdag, nok, er der en veltilrettelagt og velforberedt og veloplagt samtale med kloge og dybe og præcise Arne Bro. Om den poetiske konstruktion og sproget, som alt er…
Jeg har efterhånden vænnet mig til, at biblioteket i min by er en filial af mit lands samlede biblioteksvæsen. Så jeg kalder det bare biblioteket, det hele. Der er i samlingen ikke kun, hvad der står på hylderne lige derhenne,…
Lige nedenfor skriver Tue Steen Müller – og det er vigtigt – at på søndag kan vi se PeÅ Holmquists nye film Mitt Gaza, på svensk tv. Jeg vil i den forbindelse lige nævne, at Holmquists Unge Freud i Gaza fra…
Det er måske Morris’ berømte spejlarrangement ved interviews, som gør det. McNamarras blik, fortælling og tolkning plus hans intensitet former uafrysteligt min opfattelse af verdenshistorien den sidste halvdel af 1900-tallet. DR2 Dokumania sluttede sæsonen værdigt her i sommer med The…
Det her er en udstilling, som blandt dokumentarister og dokumentarfilm-interesserede må gøre indtryk, som den gør i museumskredse, hvor Torkil Funder er berømt. Hans museumsudstillinger er minderige: Middelalderen i Ribe, 1972, Nybyggerne ved Gal Oya floden, 1974. Middelalderen i Randers, 1976, Rejse…
Et ”tæt og ærligt dokumentarisk portræt” stod der i pressemeddelelsen fra DR Sporten om Jungs film. Og jeg glædede mig. Den sympatiske og kloge Brian Holm og den grundige og sagkyndige Niels Christian jung på opgave sammen, i patløb så…
Ideal 3, Waltz with Bashir: “Man kommer ind i universet uden at få en mening stoppet ned i halsen i denne dokumentar. Man får bare lov til at være med og selv bedømme. Og så er der det, at det er en…
Ideal 2, The Three Rooms of Melancholia: “Nok en af de mest fantastiske dokumentarfilm, jeg har set. Visuelt er den simpelthen så smuk. Den er næsten to timer lang, og man skal virkelig koncentrere sig. Den er megatung og beskæftiger…
Ideal 1, Stalker: “Mange har spurgt, hvad vi havde i tankerne, da vi lavede Armadillo. Og en ting, jeg har tænkt meget på, er det med at være isoleret et sted og ikke rigtig vide, hvem der kigger på hvem.…
Vi havde to ret forskellige opfattelser af Max Kestners film, da vi havde set den sammen, Tue Steeen Müller og jeg, ved en tidlig visning i Grand Teatret i København december sidste år. Vi skrev derfor (22. dec. 09) to anmeldelser…
Filmen skildrer det særlige miljø, elever og lærere skaber omkring sig på kunstskolen Bifrost i Randers. Skolen er for voksne studerende, og den har undervisning i maleri, grafik og skulptur; på skift arbejder alle 15 elever med alle tre teknikker. Skolen…
Titlen siger Skt. Petersborg, så jeg er forberedt. Tavse, højtidelige kadetter i legetøjsuniformer fra fortiden på en fornem plads. Floden, jeg fornemmer, må være Neva. De er alvorlige, tager det alvorligt. Det er én scene. Der står et barn let…
Det begynder allerede ved indgangen. Det med Nyrops detaljer. Hver indgang har sine særlige figurer. Her er det vejvæsenets gamle indgang ud mod H. C. Andersens Boulevard. To brolæggerjomfruer i granit flankerer porten. Rådhuset skulle have den danske stenhuggertradition fra…
Den koncentreret vedholdende og omhyggeligt researchende Niels Vest er klar med en ny arkitekturfilm. 17. juni er der i Grand Teatret, København premiere på hans seneste værk i rækken af bygningshistorier vævet sammen med arkitektbiografier, filmen om tilblivelsen af Københavns Rådhus…
Jacob Jørgensen og Henrik Lundø laver beundrende, imponerede og loyale film om ophøjede personligheder som Erik Reitzel, Dronning Margrethe, H. C. Andersen, Henning Larsen og mange, mange flere. Og nu altså Olafur Eliasson. Og det skal de gøre, og det…
Boris Bertram skildrer et ungt, russisk dansekompagni i Chelyabinsk og kombinerer det med en skildring af stemningen i den fordømt by til en stor elegi. Efter Danmarkspremieren kører filmen i Vester Vov Vov, København fra torsdag, 20. maj. Senere er der visninger i Odense, Café Biografen…
Det er ikke nogen god titel. For dokumentaren handler mest om det ord, der mangler. Den handler mest om retning, pædagogisk retning, opdragelsens retning. Og det er godt, den gør det. At den usentimentalt fremlægger et usentimentalt program for børns…
Filminstituttet melder ud: Seks millioner kroner til digitalisering af danske kort- og dokumentarfilm. Det Danske Filminstitut får nu mulighed for at formidle en vigtig del af kulturarven, nemlig kort- og dokumentarfilm fra perioden 1975 til 1990. Fra hylderne i arkivet skal…
… (Damen kommer tilbage; hun bærer en blomst ved sit bryst.) DEN UKENDTE: Se, det er ejendommeligt, at jeg ikke kan åbne min mund og sige noget, uden at det straks bliver desavoueret! DAMEN: Sidder De her endnu? DEN UKENDTE:…
Himmelnattens kejser er den danske titel, ”en film om synlighed” (eller sigtbarhed?) hedder det i undertitlen. Og for en gangs skyld er undertitlen ikke irriterende og omklamrende. Den er på plads af to grunde. Den er regulært begyndelsen på filmen,…
Det hedder i afdelingens nyhedsbrev: “DR Dokumentar undersøger et bestialsk overfald på en kvinde på øen Mors. det er historien om et barskt og voldeligt liv blandt sociale nomader. Men det er også historien om et udkantsdanmark, der føler sig…
Heilbuths arbejde genudsendes nu i dag 14:00 på DR1. Se bort fra de åbenlyse filmiske kiks, se det som et journalistisk arbejde, “sobert” som Information skrev i sin leder dagen efter den første udsendelse. Se den for at høre brudstykkerne…
Her er så Heilbuth med den rigtige mand, med Curveball, som hedder Rafid Ahmed Alwan. Det er framegrab fra scenen, hvor han endelig kommer ud af huset, Heilbuth har sporet ham til. Han går med til interview, inviterer Heilbuth indenfor,…
Jeg må sige, at jeg er skuffet over DR-dokumentaren, som jeg havde ventet mig meget af. Men jeg vil bestemt se den igen for at finde ud af præcis, hvordan den knækker. Det kan være, at det simpelthen er sådan, at…
Scenen i sengen med de elskendes tyste, intense samtale fuld af autentisk kærlig følelse er det hele værd. Den er klippet med lydhørhed for den lille angst for tiden, der forandrer, og kærligheden, som ikke er til at holde fast,…
De er så omhyggelige med deres tøj, de tre kvinder, det handler om. De er så omhyggelige med det danske sprog, som de taler forbilledligt. De er så ordentlige og sympatiske og tydelige. Deres fortællinger er detaljerede, uden dramatik. Pletfri.…
Det er en tv-rettet knapt én time lang real-kommentarbåret reportage med filmede illustrationer og vekslende interviews fra to nutidige pornografiske produktionsmiljøer med små forskelle, som skal gøre en sammenligning interessant. Det lykkes ikke. Det er en bornert nysgerrig sammenlignende sociologi-interesseret…
.. og danskerne kan nu se streamede film, også dokumentarfilm, hjemme hos sig selv via deres lokale biblioteks hjemmeside. Det har været i gang længe, nu er jeg gået i gang med at prøve muligheden af. Først har jeg kigget…
Jeg er ikke blevet færdig med indtrykkene fra Cinéma du réel, eller rettere, der er film, som bliver ved med at trænge sig på. Nu Pauwels’ tre timer lange sag, i to dele (85 og 95 minutter) i udtrykkelig 4/3…
Så er der svar på mine spørgsmål i forgårs til Kasper Torsting. Han skriver: Diskussionen om hvorvidt mine film er lykkedes eller ej, om de er ‘tilfredsstillende’, er en snak jeg hverken vil eller kan gå ind i. Mine film…
Jeg må lige dreje opmærksomheden tilbage til de to Søren Gade film. Til indholdet. Til den diskussion, Torsting skriver, han foretrækker, den om hans projekt er lykkedes. Og her står han nok i den situation, at han må indse, at…
Masser af film bliver vist uden for konkurrence, og en fin ting på Cinéma du réel er ”værkstederne”, Dédicaces et ateliers, afdelinger for enkelte instruktørers samlede værk. I år er det Maysles (også her..), Marcel Hanoun, Michel Khlrifi (en enkelt…
Parisfestivalen Cinéma du réel slutter her i weekenden. Og jeg tænker på indtrykkene – en fornemmelse af opbrud og vækst melder sig. En række film kombinerer altså for mig at se med ny rolig selvfølgelighed reportagen med essayistikken. Blander fagsproget…
En forfattergruppe, som kalder sig Medusa står for kronikken Birthe fra Vejle lægger niveauet for tv, der blev bragt i Politiken i søndags. En bredside af en kritik af TV´s personfiksering og føleri. Kasper Torstings film Søren Gade – de sidste…
Man begynder med at filme sin hund. Måske. Eller man begynder med et afsnit med Jean Rouchs første film om rejsen på floden. Eller man begynder med den smukkeste og værdigste strip-tease, man altid har ønsket at filme. Til begyndelsen af Beethovens…
Filmen og dens opfølgende arbejde er voldsomt debatteret. Højdepunktet i troløse udtryk er Ekko-anmeldelsens bemærkning om instruktøren som “en nyttig idiot”. Kasper Torsting har forleden dag svaret med en kronik i Berlingske Tidende, hvor han skviver om den observerende dokumentarfilm som en stolt…
Det hemmelige politis portrætter – forfra og fra siden, så vi ser afstandsstøtten i nakken – står helt roligt afklarede i lang tid på lærredet. Det hæslige forehavende har lånt modellernes skønhed, værdighed og autenticitet. De erindrende interviews lånt dem…
Åbningen er voldsom indtryksfuld. Set fra en høj kran skildrer kameraet en mængde kinesere – jeg ved jo i forvejen, det er kinesere, men ville heller ikke være i tvivl – det regner, alle farvers paraplyer ses deroppefra og kinesernes…
I min kommentar til Kasper Torstings Krigsministeren stillede jeg ham nogle spørgsmål. Her er instruktørens hurtige, umiddelbare svar: Jeg betragter min metode som subjektivt observerende, jeg er derfor afhængig af et handlingbaseret materiale, hvor mine medvirkende ‘afslører’ sig selv som…
”Ved denne films afslutning er der dukket nye problemer op. En ulovlig lækage i 2007 blev ifølge rygtet givet til pressen af en medarbejder i forsvarsministeriet. Dermed kan dramaet fortsætte for politikeren og mennesket Søren Gade.” Denne skriftlige afmelding på Krigsministeren ved…
En uge i dokumentarfilmens verden, 1. – 7. august 2010 på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Eva Mulvad (Vores lykkes fjender) og Mikala Krogh (Alt er relativt) leder kurset, som får besøg af denne række foredragsholdere: James Marsh (Man on Wire), Pernille Rose Grønkjær…
”…Katrin Ottarsdóttirs empatiske og sympatiske film… Der står en nøgen sandhed om eksistensen tilbage, som ordene bærer vidnesbyrd om. Usmykkede, ligefremme og med klare linjer.” (Henrik Wivel i Weekendavisen Bøger 26. februar-4. marts 2010.) Filmen vises i morgen, 3. marts…